Danskerne på Titanic følger de 14 danskere, der var med om bord, da det legendariske gigantskib bragede ind i et isbjerg på sin jomfrurejse i 1912. De drømte alle om eventyr og om at begynde et nyt liv i USA, men kun to af dem overlevede de vanvittige timer, der udspillede sig på det iskolde Atlanterhav en stjerneklar aprilnat. Resten gik til bunds med skibet.
Journalist Michael Müller udfolder for første gang nogensinde hele den dramatiske fortælling om historiens mest berømte skibskatastrofe med en dansk vinkel – fra det spektakulære liv om bord til den skæbnesvangre kollision med et isbjerg. Det er blevet til en fængslende beretning om udlængsel, kærlighed, bristede drømme og ikke mindst ubøjeligt livsmod.
I denne bog følger Lilian Munk Rösing Tove Ditlevsens veje. Hun opsøger de konkrete veje og gader, der har været vigtige i Ditlevsens liv og forfatterskab, fra ”barndommens gade” på Vesterbro til den sidste adresse på H. C. Andersens Boulevard. Og hun beskriver de veje, Ditlevsen valgte for at komme ud af barndommens arbejdermiljø og ind i den verden, hvor hun kunne forfølge sin dybeste passion: at skrive.
Bogens vandring fører gennem de modsætninger, der eksisterer side om side i Tove Ditlevsens værk og person: Det følsomme og det rapkæftede. Det gammeldags og det modernistiske. Tosomhedstrangen og ensomhedslængslen. Længslen efter og afmagten over for moderskabet. Skriftens rus og den narkotiske rus, der i starten synes at være allierede, men viser sig at være fjender.
Det sidste årti har en ny generation af danskere genopdaget og genlæst Tove Ditlevsens værker, og forfatterskabet har fået et internationalt gennembrud. Denne biografi samler det hele i et personligt portræt og en skildring af, hvad det var, Tove Ditlevsen kunne som litterær kunstner. Hvordan hun i sine romaner er en eminent skildrer af de stemningsskift, der foregår i og mellem mennesker, mens hun som poet er en af de største sprogkomponister i dansk lyrikhistorie.
Gyldendal A/S, Klareboderne 3, 1115 København K
- ForfatterMichael Müller
- ISBN9788702453430
- Udgave1
- Udgivelsesdato17.09.2025
- PressefotosMichael Müller





