Lækker papbog med tykke sider og helt enkel tekst til de allermindste Cirkeline-fans. Cirkeline og hendes gode venner musene Frederik og Ingolf kan tælle helt til ti!
Hanne Hastrup (f. 1940) er tegner og forfatter. Hun er især kendt for fortællingerne om Cirkeline. Den lille alf i den mariehøneprikkede kjole kom til live ud fra tegnerens streger og flyttede ind i tændstikæsken på skrivebordet og hos børn i flere generationer.
Siden Hanne Hastrup debuterede i 1969 med den første bog om Cirkeline, er der kommet adskillige bøger og film om den lille alf. Heriblandt Cirkeline på opdagelse og Cirkeline flytter til byen.
I 1998 modtog Hanne Hastrup BMF’s børnebogspris for Cirkeline flytter til byen.