Alle fortjener lidt lykke

Morten Giorgio Petersen går i 1. g med barndomsveninden Vita. Sammen kæmper de for en ny og anderledes verden i foreningen Rød Stemme. Men en dag ringer det på døren, og alting bliver vendt på hovedet for Morten Giorgio og hans mor med evigt overtræk på kontoen. Pludselig er Zanzibar, New York og en Fiat 500 Cabriolet inden for rækkevidde. Men for hvilken pris?

Alle fortjener lidt lykke er en humoristisk fortælling om at finde hoved og hale i sit eget moralske kompas. Undervejs møder vi morens skæve Matas-familie, en norsk miljøaktivist og en ung generations modstand mod egoisme og vanetænkning – samt en tro på at fællesskabet kan vise en anden vej. 

 

  • Antal sider160
  • FormatHæftet
  • ForfatterMette Vedsø
  • ISBN9788702443707
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato06.01.2026
  • OmslagsgrafikerSofie Louise Dam
  • GenreBørnebøger - Ungdomsbøger
  • KontaktpersonHelle Skov Wacher
  • E-mailhsw@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5773
  • PressefotosMette Vedsø

VEJL. PRIS

229,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Mette Vedsø

Mette Vedsø (f. 1968) er cand. scient. i kemi og bioteknologi og uddannet på forfatterskolen for Børnelitteratur. Hun har siden 2010 udgivet en lang række anmelderroste billed-, børne- og ungdomsbøger. Mette Vedsøs forfatterskab har et særligt blik for det rørende, det poetiske og det underfundige.

Hun modtog Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger i 2018 og var samme år også nomineret til Nordisk Råds Børne og Ungdomslitteraturpris. I 2019 modtog hun Skriverprisen for sine letlæste bøger om drengen Kaj. I 2022 fik Mette Vedsø PLCF-prisen for sit forfatterskab og i 2023 modtog hun Orla-prisen for Happy happy. Mette Vedsø modtog Gentofte Kommunes Kulturpris i 2024 for sit forfatterskab, og sammen med illustrator Sofie Louise Dam modtog hun Politikens Litteraturpris 2024 for Team Vildmark samt Ping-prisen. For sit forfatterskab har Mette Vedsø i august 2025 modtaget Søren Gyldendal Prisen 2025 for børne- og ungdomslitteratur.

Mette Vedsø er senest udkommet med den anmelderroste roman Banan (2023), billedbogen Lytte og de skøre ører (2024), Team Vildmark (2024) og de to første bøger i Bluebellserien: Et mystisk lys i Bluebell og Et hemmeligt sted i Bluebell (2025). Tredje bog i serien, Et liv i skjul i Bluebell, udkommer efteråret 2025.

For yderligere information om Mette Vedsø, besøg hendes hjemmeside her: mettevedsoe.dk

Fotograf: Lærke Posselt, 2018

Bøger i samme genre