Lotte Heise kunne ikke bære at se sin mor, Inge Heise, sygne hen på et plejehjem, efter at hun var blevet ramt af en blodprop med efterfølgende ekspressiv afasi. Derfor hentede hun sin mor hjem til Aarhus og et nyetableret bofællesskab med mor, datter og Lottes teenage-tvillinger. Det har ikke været uden personlige omkostninger for de tre generationer at bo under samme tag.
Lotte Heise fortæller i ’Selvfølgelig skal hun bo hos mig’ om det bedste og det værste ved at flytte sammen med sin handicappede mor, om kampen for sin mors ret til og samfundets pligt til at give hende den hjælp, som hun har brug for, og om konsekvenserne for sig selv og sine drenge af det tætte fællesskab, der har varet i mere end tre år, men nu har fået en ende: Inge Heise er i foråret 2015 flyttet i sin egen, beskyttede bolig.
