Forfattere | Gyldendal

Jørgen Jensen

Jørgen Jensen, 1936-2008, forfatter og museumsinspektør på Nationalmuseet, afdelingen for Danmarks Oldtid. Jørgen Jensens litterære produktion omfatter talrige videnskabelige arbejder om arkæologiske emner. For en bredere kreds var Jørgens Jensen kendt for sine oversigtsværker, bind 1 i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie (1988/2000), bogen om museumsmanden Christian Jürgensen Thomsen, Thomsens Museum. Historien om Nationalmuseet (1992), Manden i kisten (1998), Rav. Nordens guld (1982/2000). Senest kraftpræstationen Danmarks Oldtid 1-4 (2001-2004). Hædret med et hav af priser, senest Amalienborgprisen og H.O. Langes videnskabspris, begge tildelt i 2005.

Bøger af denne forfatter