Jakob Levinsen

Beskrivelse

Jakob Levinsen, født 1960, er cand.mag. i musikvidenskab og dansk. Han har været litteraturredaktør samt musik- og filmanmelder ved Morgenavisen Jyllands-Posten, og har tidligere arbejdet som kritiker, redaktør og redaktionschef på forlaget Lindhardt og Ringhof (2002-2006), Berlingske Tidende (1987-2002), MM Månedsblad for Rock og Jazz (1987-88) og Weekendavisen (1984-87).

Jakob Levinsen er forfatter til BØRN, SKAB NYT! TI SCENER FRA WAGNERS MUSIKVERDEN fra 2013, KLASSISK MUSIK. ALT HVAD DU SKAL VIDE NÅR DU LYTTER fra 2006, HELTE OG HOBITTER. VEJE OMKRING J.R.R. TOLKIEN OG ”RINGENES HERRE” fra 2004, VERDENS 25 BEDSTE KLASSISKE PLADER fra 2003, DEN STORE SANG. EN GUIDE TIL OPERA MED MERE fra 2001 og DEN STORE MUSIK. EN GUIDE TIL KLASSISK MED MERE fra 1999.

Jakob Levinsen er medforfatter til bl.a.: SPIS I KØBENHAVN 2000 fra 2000 (med Søren Frank), GOETHE I ITALIEN 1786-88 fra 1999 (med Morten Beiter og Henrik Wivel), AMERIKANSK KULTUR EFTER 1945 fra 1992 (med Øystein Hjort, Paul Levine og Peter Schepelern). Jakob Levinsen var redaktør af Ulrik Høy: MEN … ARTIKLER OG ESSAYS 1979-2004 fra 2004 og Hansgeorg Lenz: LYKKEN ER EN ENER. ARTIKLER OM MUSIK fra 2002.

Jakob Levinsen har desuden bl.a. oversat Christopher Hitchens: DØDELIGHED fra 2012, Mark Bowden: AFSLUTNINGEN fra 2012, J.R.R. Tolkien: HOBITTEN fra 2012, Daniel Mendelsohn: DE MISTEDE fra 2012, Walter Isaacson: STEVE JOBS fra 2011, J.R.R. Tolkien: SAGNET OM SIGURD OG GUDRUN fra 2010, Robert Foster: DET STORE TOLKIEN-LEKSIKON fra 2004, Glen Gould: PORTRÆT AF MENNESKET SOM KUNSTNER fra 1993, Andy Warhol: DAGBØGER fra 1991 og Glenn Gould: AFSKAF BIFALD. ESSAYS OM MUSIK fra 1988.

Foto: Susanne Mertz

Læs mere

Seneste udgivelse

Den liflige musik

Da Richard Strauss den 11. juni 1914 fyldte 50, var det som sin tids førende tyske musikpersonlighed, der få år forinden med ”Salome”, ”Elektra” og frem for alt kæmpesuccesen ”Rosenkavaleren” havde revolutioneret tysk opera som ingen anden siden Richard Wagner. Men Første Verdenskrigs udbrud få måneder senere efterlod ikke blot det gamle Europa i opløsning, det kom også til at sætte helt nye dagsordener for kunst og musik, og dem var den underfundige romantiker Strauss ikke uden videre en del af. Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 var han til gengæld den betydeligste tyske kulturpersonlighed, der ikke valgte at flygte, og det gjorde de god propagandamæssig brug af. Alligevel spidsede konflikterne mellem regimet og den egenrådige komponist mere og mere til, og før sin død i 1949 nåede Strauss at se den store tyske musikkultur blive lagt i ruiner.

”Den liflige musik” er det første samlede portræt på dansk nogensinde af en af 1900-tallets mægtigste kunstnerskæbner. For midt i den store historie og de musikalske op- og nedture står Strauss i 150-året for sin fødsel i høj grad stadig som et mysterium, et yderst privat menneske, der i sidste ende lader til blot at have haft et eneste ønske med tilværelsen: at få fred til at skabe musik. Fortællingen om ham handler også om, hvor svært det kan være.
 
 

Bøger af Jakob Levinsen

Tilføj til ønskeliste

Gå bare selv

Jakob Levinsen

Tilføj til ønskeliste

Den liflige musik

Jakob Levinsen

Tilføj til ønskeliste

Børn, skab nyt!

Jakob Levinsen

Tilføj til ønskeliste

Klassisk musik

Jakob Levinsen