Hanne Højgaard Viemose

Hanne Højgaard Viemose (f. 1977) er fra Frederikshavn. Hun er bachelor i antropologi og uddannet fra Forfatterskolen i 2011. Hun debuterede samme år som forfatter med den prisbelønnede roman Hannah. Den selvstændige fortsættelse, romanen Mado udkom i 2015 på Forlaget Basilisk. Samme år var hun aktuel med Helhedsplanen på forlaget Jorinde & Joringel.

I januar 2019 udgav Hanne Højgaard Viemose HHV, FRSHWN - Dødsknaldet i Amazonas. Det er en beskidt, humoristisk og desperat roman om at være kvinde, mor, menneske, abe og en arrig heks, der er faldet af sin kost og ligger på jorden med en blodtud og hyler, mens livet styrter afsted som en flok vilde islandske heste.

For HHV, FRSHWN modtog Hanne Højgaard Viemose Montanas Litteraturpris 2019. Romanen var også nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2020 og til Politikens Litteraturpris 2019.

Hannah, Mado og HHV FRSHWN udgør til sammen en autofiktiv romanserie, men bøgerne kan læses selvstændigt.

HHV, FRSHWN er en slags forkortelse for Hanne Højgaard Viemose, Frederikshavn.

Privatfoto, 2018

Bøger