Elizabeth Strout

Beskrivelse

Elizabeth Strout er én af USA's mest anerkendte forfattere. Hun fik sit internationale gennembrud med den Pulitzerprisvindende roman Olive Kitteridge (da. 2010). Bogen er siden blevet en Emmy-belønnet tv-serie med Frances McDormand i rollen som den pensionerede lærer Olive, der altid kommer på kant med verden. Elizabeth Strout har skrevet i alt syv romaner, heriblandt Mit navn er Lucy Barton, Alt er muligt og senest Olive, igen, som er en selvstændig efterfølger til Olive Kitteridge. Som flere af Elizabeth Strouts andre bøger strøg Olive, igen direkte ind på New York Times’ bestsellerliste ved udgivelsen i USA og fik strålende anmeldelser. I forbindelse med udgivelsen af Olive, igen på dansk genudgives også Olive Kitteridge med forord af Nikoline Werdelin.

Foto: Leonardo Cendamo

Læs mere

Seneste udgivelse

Olive, igen

Med Olive Kitteridge vandt Elizabeth Strout læsernes hjerter – både herhjemme og internationalt. Nu er hendes ikoniske og elskede karakter, Olive, tilbage i den selvstændige efterfølger, Olive, igen.

Som alderdommen nærmer sig, ændrer Olives liv sig. Hun ser frem mod et liv uden sin man Henry, med den ensomhed, som alderdommen kan føre med sig, men også med den nye, spirende kærlighed, som hendes nye livssituation giver grobund for – hvis hun tør give den plads til at vokse.

Gennem tretten historier følger vi Olives forsøg på at forstå sig selv, sin nye situation og de mennesker, der omgiver hende. Med indsigt og empati giver Elizabeth Strout stemme til en enestående karakter, som lytter til andre mennesker, når de har allermest brug for det. Igennem deres historier får vi indblik i en perlerække af menneskeliv i den lille by Crosby, Maine.

”Strout har formået at få mig til at elske denne besynderlige kvinde, som jeg aldrig har mødt, og som jeg ikke vidste det mindste om. Hvor er hun en fantastisk forfatter.” The Guardian

”Et intimt, mangefacetteret og rørende portræt.” New York Times Book Review

”Olive er en genial karakter, ikke kun på grund af hendes evige krakileri, men fordi hun er lige så brutalt ærlig om sine egne fejl som hun er om andres. (…) Det store, forfærdelige rod som livet er, vælter ud over siderne i denne rørende bog.” The Wall Street Journal

Bøger af Elizabeth Strout

Tilføj til ønskeliste

Olive, igen

Elizabeth Strout

Tilføj til ønskeliste

Olive Kitteridge

Elizabeth Strout

Tilføj til ønskeliste

Alt er muligt

Elizabeth Strout