Rebecka er ny i jobbet på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn. Hun ved ingenting om integration, men det gør ikke noget. Det eneste, som jobbet kræver, er, at man er god til at følge reglerne i proceduremappen. Rebecka får ansvaret for tre unge afghanske drenge. Ahmed danser med hofterne, Hamid har brevet fra udlændingestyrelsen liggende på sengebordet, og Zaher trasker stille rundt i gangene i sine glitrende plastiksandaler. Rebecka forsøger at bevare distancen, men det er svært, når der er ægte liv, skæbner og følelser på spil.
Gennem små, korte kapitler, fortalt i et præcist sprog, skildrer Elin Persson hverdagen på et asylcenter for uledsagede flygtningebørn set fra den ansattes perspektiv. Vi hører om drømmene, kriserne, sammenholdet, skænderierne og den lange ventetid på svar.
