Det er lyden af hjerteslag, der går gennem blokkene.
Manja skubber rengøringsvognen foran sig gennem den tidlige morgen på skolen. Hanna forsøger at få babyen til at sove, så hun kan forberede sig på revolutionen, og i kiosken gør Alil klar til endnu en vagt, mens hans døde ven står i baglokalet og følger med. Og ude på græsplænen mellem blokkene blafrer et rødt stearinlys og minder beboerne om de spøgelser, de hver især forsøger at lægge til ro.
Blokkene er en kollektivroman om de verdener, der findes imellem os. Det er magisk socialrealisme om magt og modstand, hjemløs sorg og grænseløs kærlighed.
