I 2013 udgav Marianne Juhl og Marianne Wirenfeldt Asmussen et firebindsværk indeholdende alle tilgængelige breve, som var skrevet af Karen Blixen i de år, hvor hun havde en farm i Afrika (1914-31). Der er siden åbnet for nye arkiver, og det er brevene herfra, der nu offentliggøres.
Langt hovedparten af brevene er skrevet af Karen Blixen og hendes morbror, Aage Westenholz, der var hovedinvestor og bestyrelsesformand i det familieaktieselskab, Karen Coffee Company Ltd., som økonomisk stod bag den afrikanske farm. Det er nemlig en tilsnigelse, når Karen Blixen indleder sit erindringsværk med de berømte ord: "Jeg havde en Farm i Afrika ved Foden af Bjerget Ngong", for hun ejede den overhovedet ikke, hun bestyrede den kun.
De nye breve bekræfter, hvad man længe har anet: Der blev investeret utrolige summer i farmen, og den var aldrig rentabel. Dels blev kaffehøsten gang på gang ramt af enten tørke eller kulde, dels var de internationale konjunkturer mildest talt vanskelige med først en verdenskrig, dernæst en økonomisk depression og til sidst et børskrak, der fik både kaffe- og jordpriser til at styrtdykke. Selv om Aage Westenholz så tidligt som i 1921 forsøgte af afhænde farmen, måtte han indse, at det var umuligt - et salg ville ligge langt under købs- og etableringsprisen. Derfor fortsætte man i håb om bedre tider i yderligere ti år, før den endelige konkurs var uundgåelig.
Hvor firebindsværket fra 2013 gav et dybt indblik i Karen Blixens identitetsmæssige kampe, hendes opgør med familiens værdier, hendes skilsmisse fra Bror Blixen og hendes store passion for den engelske adelsmand Denys Finch Hatton og selvfølgelig også beskrev de økonomiske problemer og den daglige drift, er disse breve stort set koncentreret om det forretningsmæssige. De handler om penge, især de penge, som konstant mangler i Afrika, og som familien år efter år sender derned. De handler om en striks, men generøs onkel, der indrømmer, at niecen er uhyre begavet, men svær at styre, de handler om en familie, der i en grad, så det går ud over deres egen økonomi, poster penge i et evigt tomt hul, de handler om Blixens forgæves forsøg på selv at købe farmen og derved vinde fuld frihed, og de handler selvfølgelig også om stærke bånd og stor familiekærlighed.
I tillæg til disse breve, hvor kun få gentages fra firebindsudgaven, bringes Aage Westenholz' rejsedagbog fra besøget i Kenya i '21, og vi får ikke mindst en lang og grundig virksomhedsøkonomisk redegørelse og analyse af Karen Coffee Company Ltd., skrevet af erhvervshistorikeren, professor Per Boje. Ingen har tidligere beskrevet økonomien bag det afrikanske kaffeeventyr.
Brevudgaven er forsynet med noter og redaktionelle forklarende tekster, hvor det skønnes nødvendigt.
