Det gyldne kompas

Det gyldne kompas





Philip Pullmans fortællinger om Lyra og hendes daimon Pantalaimon har gjort DET GYLDNE KOMPAS-universet til en af de mest markante fantasyfortællinger for børn og unge.
 
I serien ledsages mennesker af daimoner, en slags ydre sjæle, der viser sig i dyreskikkelse, og grænserne mellem forskellige verdener er ikke altid faste.
 
Bøgerne udfolder sig på tværs af to sammenhængende serier. Først kom den internationale bestsellertrilogi DET GYLDNE KOMPAS med bøgerne DET GYLDNE KOMPAS, SKYGGERNES KNIV og RAVKIKKERTEN. Senere vendte Pullman tilbage til universet i serien FORESTILLINGER OM STØV, som både udforsker begivenheder fra før den oprindelige trilogi og følger historien videre bagefter. Serien omfatter bøgerne LA BELLE SAUVAGE, DET HEMMELIGE SAMFUND og ROSENFELTET.
 
Bøgerne er oversat til mere end 20 sprog og har dannet grundlag for både en spillefilm og tv-serien HIS DARK MATERIALS.
 
Med sit særlige univers, sine mindeværdige karakterer og de store spørgsmål om frihed, viden og magt har serien opnået klassikerstatus blandt læsere i alle aldre. Nu kan du opleve både DET GYLDNE KOMPAS og FORESTILLINGER OM STØV i et flot, nyt serieudtryk.

Det gyldne kompas

Lyra standsede ved Rektors stol og slog på det største krystalglas med en fingernegl. Den sprøde lyd klingrede tydeligt gennem det store rum. Du opfører dig som et barn, hviskede hendes daimon. Behersk dig. Hendes daimons navn var Pantalaimon, og lige nu havde han skikkelse af et møl; et mørkebrunt møl, der let kunne skjule sig i hallens mørke kroge.

Forestillinger om Støv

Ja. Mit menneske Lyra Sølvtunge så på den måde engang. Hun så alt og alle i et gyldent lys. Hun så udvekslinger og analogier og ekkoer og ligheder, så intet eksisterede uden tusind forbindelser til verden, og jeg så dem sammen med hende. For hende var verden fuld af betydning og glæde. Men lidt efter lidt forsvandt den måde at se verden på, hun mistede den, og derfor drog jeg ud for at finde den og bringe den tilbage.

Dyk ned i flere kendte børnefigurer