Meget mere end Mumitroldenes mor: Tove Jansson kæmpede for seksuel frigørelse
Du kender hende måske bedst som forfatteren til Mumitroldene, men den finsk-svenske forfatter Tove Janssons talenter rækker meget længere. Ikke nok med at hun var en dygtig kunstner og illustrator, var hun også en ferm voksenbogsforfatter og subtil fortaler for homoseksuelles rettigheder og seksuel frigørelse.
Af Nikoline Rosenbjerg Kjeldsen / 28-08-2023
Selvom Tove Janssons forfatterskab udadtil kan virke idyllisk og uproblematisk, gemmer der sig en helt anden virkelighed under overfladen. Temaer som seksuel frigørelse, køn og kærlighed står skrevet ud over forfatterskabet.
TOVE JANSSON (født 9. august 1914, død 27. juni 2001) var en finlandssvensk forfatter, maler og tegner. I 1945 udgav hun sin første bog, som introducerede den verden, som Mumitroldende lever i. Siden hen har hun udgivet flere bøger, der er blevet oversat til 38 sprog og modtaget mange prestigefulde priser. Heriblandt H. C. Andersen-medaljen og Svenska Akademiens store pris. Læs mere om Tove Jansson her.
Længe har det været lidt af en skjult skat, men i nyere tid har man endelig fået øjnene op for den kompleksitet og underlæggende magtkamp, Tove Janssons bøger faktisk indeholder. Særligt er der de senere år kommet en opmærksomhed omkring de queer-perspektiver, Tove Jansson anlægger i sit forfatterskab – og i særdeleshed i Mumi-universet. Gennem sine karakterer bryder Jansson næsten helt umærkeligt med samfundets fastlåste normer. For selvom Mumi er forelsket i Snorkfrøken, og Mumifar danner par med Mumimor, er de heteroseksuelle forhold blottet for kønsroller. I Mumiland er der ikke brug for maskuline hanner, feminine hunner og ingen stiller spørgsmålstegn til, at Hemulen går i kjole og at Fru Skrap (eller Gafsen) og Fru Filifjonk er ugifte.
Dermed blev hun måske ikke den mest højtråbende og eksplicitte, men dog en af de første forkæmpere for seksuel frigørelse.
LÆS OGSÅ: Pride: Stærke LGBTQ+-bøger til din læseliste
Meget mere end en børnebogsforfatter
»Grav i mine bøger, når jeg er borte.« Sådan har Tove Jansson angiveligt sagt, inden hun gik bort, og det var der nok en dybereliggende mening med. De nyere læsninger har revolutioneret Janssons forfatterskab og sat det i et helt nyt lys. For selvom de skønne hvide Mumi-væsner står som en central del af Jansson forfatterskab, er også hendes mere voksne værker spændende at dykke ned i. Her får man øjnene op for, at Jansson er noget andet og meget mere end det naive, idylliske og filosofiske Mumi-univers.
Det giver sig fx til udtryk i Tove Janssons klassiker SOMMERBOGEN. Bogen udkom oprindeligt i 1972, men i anledningen af Tove Janssons 100-års-jubilæum i 2014 udkom bogen på dansk i Agnete Dorph Stjernfelts oversættelse og blev hurtigt en af de danske anmelderes favoritter.
Grav i mine bøger, når jeg er borte
På blot 176 sider udlægger Jansson på én gang en frydefuld og melankolsk fortælling med magiske skildringer af natur og tidløs lykke, du sjældent vil glemme. Den lille pige Sophia og hendes gamle farmor tilbringer sammen sommeren på en ø i den finske skærgård. Det emmer af harmoni og lykke, men farmorens død truer den evigt lange sommer, og pludselig fyldes fortællingen af melankoli.
Hvis du kan lide fantastiske stedbeskrivelser som i SOMMERBOGEN, bør du også kaste dig over novellesamlingen REJSE MED LET BAGAGE. Gennem novellerne udforskes rejsen både som konkret fænomen, men også som en direkte spejling af livet. Den handler om at tage ud og om at komme hjem, VIDSTE DU ... at verdens eneste Mumimuseum ligger i Nordens største indlandsby, Tampre i Finland, hvor der hvert år kommer 30-40.000 besøgende for at se Tove Janssons oprindelige kunstværker. Desuden findes også en Mumi-forlystelsespark, og selv i Japan kan du besøge Mumidalen hele to steder.befinde sig på ukendt territorium og om at lære sig selv at kende på nye steder og i nye situationer.
I forlængelse bør også DEN ÆRLIGE BEDRAGER og BILLEDHUGGERENS DATTER nævnes. Begge behandler de emnet om menneskets relationer, som Jansson særligt undersøgte og dyrkede gennem sine tekster. På sin helt egen krystalklare facon formår Jansson at skildre forholdet mellem mennesker, kvinder og mænd, børn og forældre, som fx Katri Kling og Anna Aemelin i DEN ÆRLIGE BEDRAGER. De to kvinder har vidt forskellige sind, og man skal ikke langt ind i romanen, før spørgsmålene opstår; Hvem bedrager hvem? Og hvem narres? Eller når man i BILLEDHUGERENS DATTER får et indblik i Jansson barndomssind og barndomshjem, der osede af liv og kreativitet. Begge romaner er fascinerende læsning med deres dragende beskrivelser og skildringer af livet.
LÆS OGSÅ: Derfor skal du læse Simone de Beauvoir
Kønsdebatten lever videre
Også i novellesamlingen DUKKEHUSET, der udkom på svensk i 1978, skriver Tove Jansson åbent og helt sensationelt om kærlighedsforhold mellem samme køn.
Novellerne handler om det tidspunkt i livet, hvor der finder en form for vagtskifte sted. Hvor man må træde i karakter som det menneske, man er. Man må finde en måde at leve med sine passioner og skjulte drifter på.
Fælles for novellerne er imidlertid den fælles nære relation, mennesket har overfor og med hinanden. Og selvom vi får en fornemmelse af, at der foregår kærlighed i det skjulte, får vi det ikke direkte at vide – et kendetegnene træk for Janssons kamp for retten til at elske den, man elsker.
Endelig Janssons sidste novellesamling ÆRLIGT 
SPIL, der nu er udkommet på dansk. Her bliver kønstemaet endnu mere eksplicit mellem de to ældre kunstneriske kvinder, Joanna og Mari. De to kvinder bor dør om dør og er på mange måder hinandens modsætninger, men måske netop derfor fuldender de hinanden.
I korte kapitler suges man ind i deres hverdag i atelieret, foran tv'et og ude på en ø i skærgården. Kunst bliver skabt, skænderier bruser op, og forsoningen lyser forude, mens de to diskuterer muligheden for at leve et sandt liv.
I forordet til den engelske oversættelse skriver Ali Smith blandt andet: »Det er mystisk, at der er gået så længe, før så meget af Tove Janssons fine voksenlitteratur er blevet oversat til engelsk. Men opdagelsen af perfekt skabte romaner som Fair Play kan sammenlignes med at støde på en skjult skat.«
Tove Jansson forbliver altså med sine underliggende og tidløse temaer aktuel i dag. Hendes bidrag til både kunsten og litteraturen har inspireret flere kunstnere verden over og er desuden en vigtig del af den finske kulturarv.