Susanne Staun: ”Thrillere handler om følelser, der får mennesket til at handle ekstremt.”

I Susanne Stauns MANDEN I HUSET gennemlever en mor sit værste mareridt – hendes datter er forsvundet som dug for solen.

Af Anne-Sophie Uldall Petersen // Forfatterfoto: Jørgen Asmussen

”Det mest uhyggelige at skrive om er selvfølgelig altid mennesker, fordi man som udgangspunkt ikke kan se, hvad der sker i deres hjerner, og aldrig kan vide, hvordan selv mennesker, man tror, man kender godt, vil reagere i udsatte eller pressede situationer,” siger Susanne Staun.

Og det er lige præcis en presset situation, hovedpersonen Lise ender i, da hendes datter forsvinder i Susanne Stauns thriller MANDEN I HUSET, der netop er udkommet.

I MANDEN I HUSET møder vi Ditte og hendes mor, Lise, der altid har undret sig over det store statelige hus for enden af vejen i deres fredelige villakvarter. Det er omgivet af gitterhegn og overvågningskameraer, og de aner ikke, hvem der bor der, for de har aldrig set skyggen af et menneske i huset eller udenfor. Både Ditte og Lise har glædet sig til den aften, hvor Ditte var inviteret til klassefest hos den nye dreng i klassen i det skumle hus. Men da Lise vil hente Ditte klokken tolv som aftalt, er datteren der ikke. Hun er heller ikke kommet hjem. Ditte er forsvundet som dug for solen.

”Det hus, som er omdrejningspunktet for MANDEN I HUSET, er et eksisterende hus og ét, der har plaget min nysgerrighed i næsten tyve år. Det ser ud som beskrevet i romanen, et uindtageligt fort, hvis fjendtlighed tigger om spørgsmålet: Hvad sker der indeni? Det får jeg aldrig svar på, så jeg må lave mit eget.”

Det hus, som er omdrejningspunktet for MANDEN I HUSET, er et eksisterende hus og ét, der har plaget min nysgerrighed i næsten tyve år. - Susanne Staun

Hovedpersonen Lise er en benhård hønemor, og I MANDEN I HUSET følger vi hendes desperate kamp for at finde sin datter. Politiets efterforskning virker underligt uengageret, og hendes mand, Sven, er ikke meget bevendt.

”En hovedfigur i en thriller skal være for meget og høre til blandt dem, der tør lidt mere og gør lidt mere, end mennesker normalt gør. Thrillere handler aldrig primært om, hvem der begik en forbrydelse. De handler om de følelser, der driver mennesker til at handle ekstremt. Videnskaben har faktisk fundet ud af, at thrillere og gysere forædler vores såkaldte coping-mekanismer og anbefalede dem i december 2020 mod coronamodløshed,” siger Susanne Staun.

Manden i huset

Susanne Staun

En fjortenårig pige forsvinder efter en klassefest i en dansk provinsby.

Ditte og hendes mor, Lise, havde altid undret sig over det store statelige hus for enden af vejen i deres fredelige parcelhuskvarter. Det var skummet, det var de enige om. Omgivet af gitterhegn og overvågningskameraer, og de anede ikke, hvem der boede der, for de havde aldrig set skyggen af et menneske i huset eller udenfor. Derfor havde både Ditte og hendes mor glædet sig til denne aften, hvor Ditte var inviteret til klassefest hos den nye dreng i klassen i det skumle hus, hvor hun omsider skulle se huset indefra; det var måske slet ikke så mærkeligt. Men da moren vil hente Ditte klokken tolv som aftalt, er datteren der ikke. Hun er heller ikke kommet hjem. Ditte er forsvundet som dug for solen.

I MANDEN I HUSET følger vi Lises desperate kamp for at finde sin datter. Politiets efterforskning virker underligt uengageret, og hendes mand, Sven, er ikke meget bevendt; han lider af PTSD, sidder foran tv’et og drikker øl – hvis han da ikke er ude at køre i sin gamle Volvo iført camouflageuniform og bevæbnet med riffel og pistol, som han har for vane. Men hvad laver han egentlig på de solo-ture? Og mandet i huset – drengens far – Lise synes han virker bekendt … Men Lise er en benhård hønemor, og hun er parat til at gå meget langt for at finde Ditte – død eller levende.

Køb bogen her