Peer E. Sørensen og Jesper Gehlert Nielsens efterskrift til SULT



Efterskrift (uddrag)

Den hjemløse vandrer

23-01-2023

 

I juli 1888 bosatte Knut Hamsun sig i København. I et lejet værelse i Sankt Hans Gade nr. 18 på Nørrebro – »paa en Kvist, hvor det blæser gennem Væggene«, uden mad, »ingen Ovn, næsten intet Lys, blot en eneste liden Rude oppe i Taget« (Knut Hamsuns brev, udgivet af Harald S. Næss, bd. 1, 1994, s. 87) – skrev han de første sider om »Sultens Nuancer, et sultende Menneskes skiftende Sindstilstande« (smst.). Det 29 sider lange stykke blev samme år trykt anonymt i det første novemberhæfte af det radikale Ny Jord. Nordisk Tidsskrift for Literatur, Videnskab og Kunst og indgik siden i revideret form i »Andet Stykke« af den bog, der et par år efter grundlagde Hamsuns berømmelse. Sult udkom i begyndelsen af juni 1890 på P.G. Philipsens Forlag i København. Romanen er et mirakel. Den er skrevet med en kunstnerisk præcision, som er ganske overrumplende set på baggrund af forfatterens opvækst i fattigdom, hans mådelige skolegang og tumultariske liv frem til debuten. 

Knut Hamsun var 30 år, da Sult udkom. Hans gennembrud havde været længe undervejs, og vejen havde været kringlet og vanskelig. Han kom fra yderst fattige kår på landet i Norge, født i 1859 i Gudbrandsdalen og døbt Knud Pedersen. I sommeren 1862 flyttede familien til Hamarøy i Nordnorge, hvor han i 1874 afsluttede en nødtørftig skolegang, 252 skoledage fordelt over seks år (Ingar Sletten Kolloen: Hamsun. Sværmer og erobrer, 2007, s. 23). Efter konfirmationen i oktober 1874 arbejdede han forskellige steder som lavt betalt butikshjælp, som omrejsende handelskarl og som lærervikar.

Hvor og hvornår forfatterambitionerne opstod, lader sig ikke entydigt afgøre, men en række prosamanuskripter fra omkring hans femtende år vidner om en vis acceleration, der muligvis kan tilskrives opmuntrende tilskyndelser fra hans foresatte inden for skolevæsenet, præsten i Vesterålen (smst., s. 27). I 1877 udgav han sin første bog, Den Gaadefulde. En Kjærlighedshistorie fra Nordland, en sentimental trivialroman, der udkom hos boghandler Mikael Urdal i Tromsø under forfatternavnet »Kn. Pedersen«. Året efter udgav han det korte episke digt Et Gjensyn i haltende vers og fortællingen Bjørger, der var inspireret af Bjørnstjerne Bjørnsons (1832-1910) bonderomantiske fortællinger. Heller ikke Bjørger er særlig vellykket, selv om mødet med Bjørnsons prosa har løftet Hamsuns sprog ud af de mest kedsommelige banaliteter. Hamsun interesserede sig ikke for bøgerne senere, og han regnede dem ikke for en del af sit forfatterskab, men i øjeblikket troede han fuldt og fast på, at talentet kunne bære. Drømmen om at udkomme på det prestigiøse Gyldendal, Ibsens (1828-1906) og Bjørnsons forlag, drev ham til at trække betydelige veksler på sin spinkle produktion for at kunne rejse til København og »forhandle med Nordens störste boghandel og forlägger« (Knut Hamsuns brev, bd. 1, s. 10). Hamsun handlede med en uhørt dristighed og selvsikkerhed. I et brev fra april 1879 bad han den velstående handelsmand og filantrop Erasmus Zahl (1826-1900) investere i sit talent og låne sig midler til rejsen – 1.600 kr., svarende til en lærervikarløn i 200 uger. Og frækheden blev belønnet. Efter et forberedende ophold i Øystese ved Hardangerfjorden, hvor de medbragte manuskripter blev finpudset og den smalle litterære horisont udvidet ved læsning (og lånet forøget med yderligere 400 kr.), ankom Knut Hamsun kort før julen 1879 til København med manuskripter og store forhåbninger i bagagen. Forlagsdirektør Frederik V. Hegel (1817- 87) fandt imidlertid ikke investeringsegnet materiale i det unge menneske og sagde prompte og uden begrundelse nej til at udgive fortællingen Frida (som siden er gået tabt). Hamsun opsøgte efterfølgende andre forlæggere og forfattere i København, og alle holdt de fast i, at hans tekster i bedste fald var behændige forsøg i bedagede genrer. Det uheldige besøg viser ikke blot, hvor vanskeligt det var for den norske bondeknold at gøre sig gældende i de finlitterære kredse. Det viser også med al tydelighed, hvor skrøbelige og hvor store ambitioner han havde helt fra begyndelsen af sin karriere. Han ville som sin hovedperson i den senere roman Sult være en berømt forfatter.

 

Fra Efterskrift til Sult ved Peer E. Sørensen og Jesper Gehlert Nielsen, DET DANSKE SPROG- OG LITTERATURSELSKAB og GYLDENDAL.

Sult

Sult

I juli 1888 bosatte Knut Hamsun (1859-1952) sig i København. I et lejet loftsværelse skrev han de første sider til det, der siden blev til romanen Sult. Romanen udkom i juni 1890 på P.G. Philipsens Forlag i København. Fortællingen om den omstrejfende sultekunstner er skrevet med en kunstnerisk præcision, som er ganske overrumplende set på baggrund af forfatterens opvækst i fattigdom, mådelige skolegang og hans tumultariske liv frem til debuten. En roman med et glitrende overskud, en stærk intensitet, en helt elementær kraft og en sublim kreativitet. Fuld af energi og fordomme. Et værk, man ikke kan læ­se uden at få mærker af det.

Med Sult fik Hamsun sit store gennembrud og placerede sig som en central figur i den moderne skandinaviske opbrudslitteratur, der i stedet for 1880’ernes sociale realisme introducerede en ny psykologisk digtning med vægt på det ubevidste sjæleliv. Sult er et af den moderne romans første hovedværker, og dens fortælleteknik, dens stream of consciouness og dekonstruktion af plottet er symptomatisk for romanens formhistorie i det 20. århundrede.

Tekstudgivelse og noter ved Elizabeth Blicher,  Efterskrift ved Peer E. Sørensen og Jesper Gehlert Nielsen.

Læs mere