Joakim Garff: "SOLISTERNE er et rejseeventyr og et eksperimentarium"
I Joakim Garffs roman SOLISTERNE tager Søren Kierkegaard og H.C. Andersen sammen på en rejse gennem Europa. Men hvordan fik forfatteren idéen til at skrive en fiktiv fortælling om to virkelige personer, og hvad har det krævet af research? Det har vi spurgt Joakim Garff om.
31-8-2023
Hvor kommer ideen fra til at sætte Kierkegaard og HC Andersen sammen fiktivt?
”Efter at have læst Daniel Kehlmanns fremragende bog OPMÅLING AF VERDEN om naturvidenskabsmanden Alexander von Humboldt og matematikeren Carl Friedrich Gauss gik jeg omkring med en lille, men vedvarende ærgrelse over, at Kierkegaard aldrig kom sydligere end Berlin. Jeg spekulerede på, hvad det ville have betydet for ham og hans forfatterskab, hvis han faktisk var kommet på den store udenlandsrejse, som han i slutningen af 1840’erne går med tanker om at tiltræde. JOAKIM GARFFer lic.theol. og leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet og medredaktør af Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bd. Han er forfatter til bl.a. SAK. SØREN AABYE KIERKEGAARD (2000), der er blevet oversat til en række sprog, herunder arabisk, og til REGINES GÅDE. HISTORIEN OM KERKEGAARDS FORLOVEDE OG SCHLEGELS HUSTRU (2013).Forud for læsningen af Kehlmann havde jeg genlæst flere af Andersens rejsedagbøger, og pludselig en tidlig morgen indfandt ideen sig om dette rejseeventyr med de to uens herrer på ekspedition ned igennem Europa med Rom som destination.”
Hvordan har det været at genbesøge de to herrer?
”Helt overvældende! Kierkegaard genbesøger jeg ganske vist dagligt takket være min ansættelse på Søren Kierkegaard Forskningscenteret, men at læse ham med rejsebriller på var nyt og fornøjeligt. Kierkegaard er jo en global dansker i den forstand, at han formår at omsætte sine erfaringer med sig selv og sin samtid i et forrygende forfatterskab, der med sine eksistentielle temaer appellerer til enhver i atomalderens globale landsby. Kierkegaard er københavner med stort K, når han på sine daglige spadsereture tager sit såkaldte menneskebad, men han er international med stort I, når han kommer hjem til sin pult og skriver om almenmenneskelige fænomener som angst, fortvivlelse, trods, glæde, hengivelse, kærlighed, tilgivelse – listen er lang.
Andersen er globetrotteren, der færdes nærmest hjemmevant i Europa, hvor han, snob som han var, omgås enhver, der er noget. Men også han forbliver danskeren, der skriver noget af det dejligste og danskeste, vi ejer, og som med sine eventyr formår at indfange og udstille noget af det mest menneskelige ved menneskelivet, ligesom altså Kierkegaard gør det med sine værker. I visse henseender er de som nat og dag, i andre henseender to sider af samme sag.”
Har du arbejdet længe på bogen, og har det krævet ny research udover den viden, du allerede besidder?
”Manuskriptet er blevet til over adskillige år og har nydt godt af mine ferier, hvor den så vigtige tid i sammenhæng er til stede. Jeg har læst Kierkegaard, siden jeg var 17, men er ikke ekspert i Andersen og har hidtil bare været lystlæser, så jeg har skullet indhente et større pensum af ret forskellig art, kronologisk, personalhistorisk, geografisk og så videre.
Begge er de ekstremt følsomme, vildt kontrastfyldte, kolossalt ambitiøse, genialt generøse og pinagtigt nærtagende.
Projektet gav mig heldigvis anledning til at tage til Rom i flere omgange, hvor jeg skulle ind i Peterskirken, ned i Kapucinerkirkens kapeller med de omhyggeligt sorterede skeletter, slå et smut forbi Caffè Greco, dvæle ved Fontana di Trevis turkise bassin og i det hele taget indånde den stemning, som jeg forsøger at videregive i bogen.”
Er der særlige temaer i bogen, som du gerne vil sætte fokus på?
”Bogen er et rejseeventyr, men også et eksperimentarium, hvor læseren præsenteres for to af de mærkeligste mænd i dansk litteraturhistorie. Jeg vil gerne vise nogle af de andre sider af de to herrer, end man almindeligvis møder. Begge er de ekstremt følsomme, vildt kontrastfyldte, kolossalt ambitiøse, genialt generøse og pinagtigt nærtagende. I dem begge er afstanden mellem yderpunkterne i deres personlighed tit ganske kort. De er misforståede, turbulente outsidere, der tit snubler, når det gælder, og navnlig Kierkegaard får aldrig ordentligt fodfæste på de bonede gulve.
Alligevel bliver de – sammen med Grundtvig – nogle af de mest betydningsfulde figurer i dannelsen af det, man måske kunne kalde moderne dansk selvforståelse. Bogen har ikke ét, men mange budskaber, og forsøger blandt andet at være en anderledes introduktion til solisternes verdensbillede, livsfortælling og tænkemåde.”