Forfattere | Gyldendal

Joakim Garff

Joakim Garff er lic.theol. og leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret ved Københavns Universitet og medredaktør af Søren Kierkegaards Skrifter i 55 bd. Han er forfatter til bl.a. SAK. Søren Aabye Kierkegaard. En biografi (2000), der er blevet oversat til en række sprog, herunder arabisk, og til Regines gåde. Historien om Kierkegaards forlovede og Schlegels hustru (2013).

I 2023 udkom hans roman Solisterne, der er et rejseeventyr om H.C. Andersen og Søren Kierkegaard, som sidst i 1849 bevæger sig ned gennem Europa med Rom som endemål og på rejsen udveksler deres tanker om bl.a. kærligheden, angsten, de store livsvalg og religionen. Bogen fik en strålende modtagelse ved udgivelsen.

Fotograf: Torben Olander, Gyldendal Medie, 2023

Bøger af denne forfatter