»Hvor meget ved vi egentlig om de mennesker, vi tror, vi kender?«
DET INGEN MÅ VIDE udfordrer stereotyperne om unge kvinder og stiller samtidig spørgsmålet: »hvad nu hvis der findes sider af mennesker vi kender, som vi aldrig har set?«
Af Redaktionen / 30-09-2026
I sin nye krimi for unge, DET INGEN MÅ VIDE, udforsker Sarah Engell unge, der lever hemmelige dobbeltliv, og hvordan vi alle har en form for maske, som vi tager på for enten at fremvise vores bedste selv eller for at skjule dele af os selv, som vi ikke ønsker skal ses.
Sarah Engelldebuterede i 2009 med romanen HVIS BARE, og hun brød for alvor igennem i 2014 med bogen 21 MÅDER AT DØ PÅ. Sammen med forfatteren Sanne Munk Jensen har hun skrevet TAG GADEN TILBAGE (2019) og GIV MIG TIDEN IGEN (2022). Engell har også udgivet flere krimier til voksne.
Hvordan opstod idéen til DET INGEN MÅ VIDE?
– En del af min inspiration kommer fra tv-serien Twin Peaks, der også foregår i en lille by, og som også starter med, at en ung kvinde findes død. En kvinde, alle troede de kendte. Erkendelsen af, at noget holdes skjult, bliver ekstra urovækkende, når det gælder vores allernærmeste. Min idé var, at Nora først for alvor skulle lære sin storesøster at kende efter hendes død.
LÆS OGSÅ: Sarah Engell og Sanne Munk Jensen om TAG GADEN TILBAGE
Derudover opstod idéen mere lavpraktisk, fordi jeg skulle retfærdiggøre, at en 16-årig løser en mordsag. YA-krimier er en fed genre, men den har også den indbyggede udfordring, at politiet og de professionelle efterforskere åbenbart er ude af stand til at klare opgaven, og i stedet kommer der en teenager og gennemskuer alt. Dén præmis kan nemt virke utroværdig, også selvom man hepper på den unge hovedperson. Jeg tænkte derfor en del over, hvordan jeg skulle kringle den del, og så fik jeg idéen om at give Nora adgang til et digitalt univers, som politiet ikke har kendskab til.
Hvad var det vigtigste tema, du gerne ville undersøge gennem Nora og Ellen?
– Jeg har været meget optaget af hemmeligheder og dobbeltliv og de masker, vi kan tage på - ikke mindst på nettet, hvor man kan skabe en helt anden version af sig selv. I sager fra virkeligheden, hører man ofte gerningspersonens tætte pårørende og naboer udtale: »Det havde vi aldrig nogensinde forestillet os om ham eller hende. Han/hun virkede ellers så flink«. Menneskets evne til at skjule ting og opretholde en facade synes jeg er rigtig uhyggelig. Helt fra start har jeg derfor arbejdet med at tænke en dualitet ind i flere af karaktererne, så der er noget, de viser frem, og noget, de holder skjult. Det viser sig nemlig, at det ikke kun er Ellen, der har et hemmeligt liv.
Hvorfor valgte du at fortælle historien gennem Nora og ikke Ellen?
– Nora er familiens sorte får og den, der ikke passer ind. Det syntes jeg var et interessant perspektiv, og er noget, jeg selv kan relatere til. Nora drømmer om at skrive film, jeg drømte om at skrive bøger. Hendes oplevelse af at være alene med sin drøm kan jeg i høj grad genkende. Så der er en del af mig selv i Nora.
Hvad gjorde størst indtryk på dig under arbejdet med bogen?
– Som altid har jeg lavet en del research. Tidligt i mit forfatterskab, under arbejdet med 21 MÅDER AT DØ opdagede jeg værdien i at opsøge chatfora og online mødesteder, fordi de i højere grad end traditionelle interviews giver indblik i, hvad folk inderst inde tænker. Tonen på nettet er meget mere ucensureret, end når jeg dukker op med en diktafon.
LÆS OGSÅ: Anette Hinrichs: Jeg skriver krimier om det, der ligger under overfladen
I arbejdet med DET INGEN MÅ VIDE har jeg især undersøgt blikket på henholdsvis piger og drenge, når det kommer til seksualitet og lyst. Jeg var godt klar over, der ville være mange stereotyper, men jeg er alligevel blevet overrasket over, hvor hård og stigmatiserende tonen er, og hvor forskelligt piger og drenge bliver dømt for de samme handlinger.
Hvilken scene eller karakter var den sværeste at skrive?
Hvad håber du, læserne tager med sig, når de lukker bogen?
Dernæst håber jeg, bogen kan være med til at udfordre nogle af de stereotyper, der er omkring køn, og at man vil tænke en ekstra gang over, hvor ødelæggende sladder og fordømmelse kan være.