»Hvad er det klammeste, du kan forestille dig?«
Sådan lød spørgsmålet, der gav forfatterparret Elsa og Cornelia Swärd idéen til kriminalromanen ROVDRIFT. Her kan du læse, hvordan de arbejder og hvorfor det både er godt og svært at være gift med sin medforfatter.
Af Sisse Tvegaard Andersen / 28-01-2026
Det svenske forfatterpar Elsa og Cornelia Swärd deler både efternavn, adresse, to børn og nu også en karriere som krimiforfattere. Ægteparret står nemlig bag bogen ROVDRIFT, der er den første i serien om kriminalkommissær Maggan Kipowski og journalist Vera Bonde. Begge bliver hvirvlet ind i en makaber seriemordersag, der trækker tråde til ekstreme miljøer, og som starter, da et hovedløst lig findes i Stockholms frihavn. BONUSFACTS OM FORFATTERNE 1. Forfatterparret har sammen planlagt plottet, men ellers skriver de hver deres kapitler. Elsa har skrevet kapitlerne om Vera og Doris, og Cornelia skriver dem, der har Marko og Maggan i hovedrollen.
2. De har opkaldt deres hund efter en af deres hovedpersoner, så nu løber labradoren Maggan rundt derhjemme.
3. De er næsten færdige med den næste bog i serien.
– Da vi skulle finde på, hvad bogen skulle handle om, stillede en af os spørgsmålet til den anden »Hvad er det klammeste, du kan forestille dig?« Og svaret på det spørgsmål blev udgangspunktet for hele ROVDRIFT, fortæller forfatterne, der undervejs tvivlede på, om plottet var blevet lidt for makabert.
LÆS OGSÅ: Wennstam blander krimi og kvindehistorie
– Vi sendte bogen til forlaget med en følelse af ”Vind eller forsvind”. Vi tænkte: ”Enten er det her helt rigtigt, eller også har vi ramt virkeligt langt forbi skiven”.
Heldigvis var forlaget med på idéen.
En ubehagelig fremtid
Handlingen i ROVDRIFT udspiller sig i 2033, og der var en helt særlig grund til, at forfatterparret gerne ville skrive om noget, der foregik i en ikke særlig fjern fremtid.
– Samfundet i dag bliver mere og mere polariseret, og vi ville lege med tanken om, hvordan det kunne se ud om knap et årti, hvis tingene fortsætter på den måde, som de gør i dag, både inden for politik, klima og teknologi.
Vi ville lege med tanken om, hvordan det kunne se ud om knap et årti, hvis tingene fortsætter på den måde, som de gør i dag, både inden for politik, klima og teknologi.
Et krimiplot, som udspiller sig i nutiden eller i fortiden, føles aldrig helt som en realistisk trussel, for som læser ved man, at ”det der skete ikke sidste år” eller ”sådan ser samfundet ikke ud”. Når man derimod læser noget, som foregår i fremtiden, så kan det blive virkelig ubehageligt, forklarer de.
Et pusterum i en travl hverdag
De to kvinder bor sammen på en gård i Värmland med deres to sønner. Og det giver både fordele og udfordringer at balancere livet som krimiforfattere med familielivet på gården.
– Det har været meget værdifuldt for os at have et projekt sammen, som ikke er børnene. Vores børn var 1 og 3 år, da vi sendte manuskriptet til et forlag. I den fase kommer alt let til at handle om logistik, børneopdragelse og rutiner. At have ROVDRIFT som et sideprojekt, har nogle gange føltes som et pusterum.
LÆS OGSÅ: Cilla og Rolf Börjlind om at skrive krimier sammen
Det sværeste er at få tiden til at slå til. Det er jo sjældent sådan, at den ene af os har masser af tid, mens den anden har fyldt kalenderen. Vi lever det »samme liv«, så når den ene har travlt, har den anden det automatisk også. For eksempel har vi lige været igennem en langtrukken influenza og to ugers barn syg, samtidig med at vi skulle aflevere et manuskript, siger de.