Uddrag: Når modgang gør stærk
Her kan du læse et uddrag af bogen NÅR MODGANG GØR STÆRK - ANTISKRØBELIG I EN SKRØBELIG VERDEN af Bo Krüger og Hans Henrik Knoop.
Forfatterne Bo Krüger og Hans Henrik Knoop bruger i bogen NÅR MODGANG GØR STÆRK deres egne erfaringer og ekspertise til at beskrive de udfordringer, man kan kæmpe med i en hektisk og stressende hverdag. Hvordan det er bedst ikke bare at forstå modgang som en kamp eller som en trussel på ens eksistens, men i stedet at se den som en mulighed for læring, at lade sig udfordre og styrke af den. Dette begreb kalder de antiskrøbelighed, og bogen giver et indblik, hvordan man finder en balance mellem udfordring og afmagt. Her kan du læse et uddrag fra bogen:
Om forfatterneHans Henrik Knoop er forfatter og lektor i pædagogisk psykologi på Aarhus Universitet. Han er en af hovedkræferne bag opbygningen af feltet positiv psykologi og har bl.a. været præsident for European Network for Positive Psychology. Hans forskning fokuserer især på trivsel, læring og resiliens i uddannelse og arbejdsliv.
Bo Krüger er ledelsesrådgiver og ekspert i facilitering, læring og kreativitet. Han har udgivet bøger om bl.a. mødeledelse og improvisation og hjælper virksomheder med at trives og være beredt i en hurtig verden. Bo er desuden eventyrer og entusiastisk issvømmer.
»Det, der knækker os, er sjældent chokket. Det er forfaldet før chokket, som man let overser. Det er systemer, der allerede er blevet trætte, uden at nogen har fundet det bemærkelsesværdigt. Mennesker, der har undgået belastning for længe, fordi de ikke har fundet det nødvendigt at reparere noget, der ikke er gået i stykker endnu. Kulturer, der har forvekslet komfort foran fjernsynet med styrke. Entropi skaber ikke nødvendigvis kriserne – men den afslører dem som udtryk for opløsning.
Her følger nogle konkrete eksempler, hvor mekanismen bliver synlig:
Det, der knækker os, er sjældent chokket. Som når en erfaren leder mister sit job fra den ene dag til den anden. Udefra ligner det et voldsomt chok. Men det, der faktisk knækker ham, er ikke fyringen i sig selv – det er, at hele hans identitet var bundet op på jobbet. Chokket er udløsningen. Kollapset ligger allerede latent i systemet.
Det er systemer, der allerede er blevet trætte, uden at nogen har fundet det bemærkelsesværdigt.
Det kunne være et hospital, der fungerer “fint” på papiret. Personalet møder ind, patienter behandles, systemet kører. Men under overfladen er der slid: små genveje, udskudte pauser, tavs udmattelse.
Ingen enkelt hændelse er alarmerende. Først når en alvorlig fejl sker, opdager man, at systemet længe har været udmattet.
Det er kulturer, der har forvekslet komfort med styrke. Vi ser ofte organisationer, der i årevis har haft fokus på trivsel forstået som fravær af ubehag: ingen konflikter, ingen hårde beslutninger, ingen reel feedback. Stemningen er “rar”. Men innovationen dør langsomt, og beslutningskraften forsvinder.
Når markedet ændrer sig, kan organisationen ikke reagere. Komforten var ikke styrke – den var skjult erosion.
Entropi skaber ikke nødvendigvis kriserne – men den afslører dem. En finansiel krise rammer markedet. Nogle virksomheder kollapser øjeblikkeligt, andre klarer sig. Forskellen ligger ikke i selve krisen, men i deres tilstand før den: høj gæld, lav robusthed, manglende reserver. Krisen fungerer som en slags røntgenbillede – den afslører, hvor opløsningen allerede var i gang.
Chokket er sjældent årsagen. Det er testen – og det, der afgør udfaldet, er graden af skjult opløsning før testen.Det er her, fortællingen om antiskrøbelighed begynder. Og det er her, idéen om noget endnu mere radikalt opstår: At der måske findes systemer – og mennesker – der ikke blot overlever uorden, men vokser af den. Men før vi når dertil, må vi gentage og forstå én ting fuldt ud: Entropi er ikke fjenden. Den er vilkåret. Og alt liv er et midlertidigt, stædigt og smukt nej til verdens langsomme opløsning.
Søg modstand, før den finder dig - Det er dér, du bliver stærkere.
Hvad dette konkret lægger op til, har vi forsøgt at samle i et antiskrøbelighedsløfte med 10 leveregler, som måske kan inspirere dig til hurtigt at tage nogle skridt ind i et mere antiskrøbeligt liv.
De enkelte skridt udfoldes gennem hele bogen, men løftet kan være en hurtig måde at komme i gang på, fordi det gør mange af de lidt abstrakte pointer mere konkrete og håndgribelige:
Antiskrøbelighedsløftet:
- Jeg lover ikke at søge tryghed som mit højeste mål – men læring, bevægelse og udvikling.
- Jeg lover at møde modgang som information – ikke som et tegn på nederlag.
- Jeg lover at tillade små fejl – så livet ikke tvinger mig til at lære af de store.
- Jeg lover at bygge mit liv af strukturer, der kan ændre sig – uden at jeg går i stykker.
- Jeg lover at lytte til feedback – især når den udfordrer mit selvbillede.
- Jeg lover at skelne mellem kaos, jeg bør undgå, og friktion, jeg har brug for.
- Jeg lover ikke at ville kontrollere fremtiden i detaljer, men at blive dygtigere til at møde den med alle dens nuancer.
- Jeg lover at give slip, når det er nødvendigt, og holde fast, når det giver mening.
- Jeg lover at blive mere kompleks, ikke mere hård – mere levende, ikke mere sikker.
- Jeg lover at leve, så det, der kan lære mig noget uden at ødelægge mig, får lov til at gøre mig klogere, friere og stærkere.
- Hvad udfordrede mig – og hvad lærte det mig?
- Hvor mødte jeg friktion, som gjorde mig klogere?
- Hvad forsøgte jeg at kontrollere, som i stedet krævede tilpasning?
- Hvilken lille justering kan gøre mig stærkere i morgen?
- Hvordan kan jeg tage imod det uforudsete med større ro og nysgerrighed?
Afsluttende sætning (sig den stille): Jeg behøver ikke mere sikkerhed – jeg behøver mere læring.
Det siger sig selv, at råd som disse ikke altid er lige anvendelige, og at mennesker, som for eksempel er ramt af fattigdom eller krig, selvfølgelig har brug for mere sikkerhed, før meget andet bliver muligt. Men helt irrelevante vil de sjældent være.«