Lars Kjædegaard fejrer 40-års jubilæum: ”At skrive er en måde at leve på”
Det er 40 år siden, Lars Kjædegaards første roman udkom. Nu står der 40 udgivelser på CV’et, og forfatteren har stadig historier, han gerne vil fortælle. Vi har talt med en af Danmarks bedst anmeldte kriminalforfattere i anledning af jubilæet.
Af Anne-Sophie Uldall Petersen // Foto: Asger Simonsen
Artiklen er udgivet i 2021
I år fejrer du 40-års jubilæum. Lå det altid i kortene, at du skulle blive forfatter?
I skolen havde jeg en god dansklærer. Han sagde, at jeg var god til at skrive, og det husker jeg som en stor ting. Min far skrev 3 romaner i sit liv, og jeg kunne godt lide, at han gjorde det. Det virkede tillokkende på mig. Hans første roman hed MØRKE OVER HAVET, og den udkom på Gyldendal i 1962, da jeg var syv år. Så man kan vist roligt sige, at det lå i kortene, at jeg skulle skrive. Det tog selvfølgelig sin tid, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget en lærers få, anerkendende ord kan betyde. Måske var jeg blevet forfatter i alle tilfælde, men det er ikke sikkert.
Du har udgivet 40 romaner og er en af Danmarks mest læste krimiforfattere. Er du aldrig bange for at løbe tør for ideer?
Nej, det er jeg ikke. Jeg kan blive nervøs, når jeg er midt i en roman og mister overblikket. Men det er en del af energien i det. Men jeg har aldrig haft problemer med at finde på noget nyt. Som regel får jeg ideen til starten på en ny roman, mens jeg er ved at være færdig med den forrige. Men det er ikke så meget et spørgsmål om ideer for mig. At skrive er simpelthen en måde at leve på for mig. Hvis jeg ikke skriver, mangler der noget. Mine daglige 3.000 ord er som de 10.000 daglige skridt, som eksperterne mener er så vigtige for vores sundhed. Ideer er noget, man ikke skal overtænke. Jeg er meget utålmodig. Der er ikke langt fra idé til udførelse. Derfor er det at skrive ideelt for mig. Man skal ikke spørge nogen, man skal ikke bruge en masse penge - man kan bare begynde oppe i venstre hjørne. Der er en kæmpe frihed i det, og den gør det nemt at få ideer.
LÆS OGSÅ: Her er den rigtige rækkefølge på bøgerne i Lars Kjædegaards krimiserier
Når man har været i branchen i 40 år, har man jo set den udvikle sig i alle mulige forskellige retninger. Har det overrasket dig, at dine romaner er endt som bestsellere på de digitale tjenester?
Ja, det har overrasket mig på en god måde. Selvfølgelig er der noget meget tilfredsstillende ved en fint produceret, trykt bog. Men mine bøger egner sig godt til digitale formater. Jeg tænker lidt på mine kriminalromaner som de tv-serier, jeg selv streamer. Før i tiden havde man dem på VHS og DVD. Det savner jeg ikke. Digitale formater er meget praktiske, og under coronaepidemien har jeg hørt fra mange, som har downloadet enten mine e-bøger eller lydbøger i deres tvungne ensomhed. Det gør mig meget glad. Og så kan jeg godt lide at indlæse nogle af dem og give dem ekstra liv.
Du har også skrevet autoromanen LANG DAG MAND under nedlukningen. Hvorfor pludselig lysten til at skrive om dig selv?
Det begyndte som et enkelt kapitel om en børnefødselsdag - jeg ved ikke, hvorfor dét lige dukkede op. I løbet af kort tid skrev jeg de 18 kapitler. Jeg har før prøvet at skrive om min familie, men det har aldrig fungeret. Det var en form, jeg ikke kunne finde. Jeg prøvede engang at skrive en slags fiktiv scene om min mormor, men jeg opgav, fordi jeg følte, at hun åndede mig i nakken og var utilfreds, selv om hun har været død i mange år. Så det opgav jeg. Men LANG DAG MAND var noget andet. Det er punktnedslag om begivenheder af mange slags, gode og hårde. De korte kapitler om alt muligt forskelligt erindringsstof kom let til mig, og jeg tror, de udsprang af en taknemmelighed over at have fået så meget af så mange. Det er for mig en meget lykkelig bog.
Læs LANG DAG MAND herunder: