Lars Kjædegaard udstiller lovens mangler
Han er en af Danmarks mest læste krimiforfattere, men i sin nye roman DOMMEREN I HELSINGØR lader Lars Kjædegaard forbrydelserne være bagtæppe for en dramatisk fortælling om en ung mands opstigning fra jurastuderende til dommer i Helsingør. Det sker blandt andet for at kunne belyse lovens mangler og den retfærdighed, der finder sted uden for retslokalerne.
Af Sisse Tvegaard Andersen/ 10-08-2023 
I Lars Kjædegaards nye roman DOMMEREN I HELSINGØR følger vi Søren Madsens vej fra ung håbefuld student til ambitiøs jurist med ét klart mål: Han vil være dommer i byretten.
Søren Madsen er jævnaldrende med Lars Kjædegaard, og han er ligesom forfatteren vokset op i Helsingør i en tid, hvor skibsværftet var den største arbejdsplads.
– Søren opstod som en slags alter ego. ”Hvordan ville jeg selv have ageret, hvis jeg var ham?” Undervejs i arbejdet med romanen antog han sin egen personlighed. Han er meget straight. Han er ikke hverken et sludrechatol eller en grinebider. Søren er en retlinet ung mand, som tager imod den udfordring, som skæbnen giver ham. Der er noget af mig i ham, men ikke ret meget. Han kommer fra noget andet end mig. Han ligner mere mange af mine ungdomskammerater, fortæller Lars Kjædegaard, der også kalder bogen en kærlighedserklæring til hjembyen Helsingør:LARS KJÆDEGAARD
Siden sin forfatterdebut i 1981 har Lars Kjædegaard skrevet 50 romaner, heriblandt kriminalromaner og historiske romaner. Han står blandt andet bag de populære krimiserier om Agnes Hillstrøm og Hvid & Belling.
– Helsingør var fra starten det teater, hvor historien udspiller sig. Jeg har boet her hele mit liv, og jeg holder af byen og dens historie. Og jeg kender byen virkelig godt. Udfordringen er at finde det generelle i det detaljerede billede og undgå det indforståede, når man skriver. Men jeg synes, at personerne og deres baggrunde er ret typiske for den danske provins. Og så kan jeg bare godt lide at knytte historien op på de velkendte lokaliteter. Der er en klar linje fra Sørens barndomshjem på Stenvinkelsvej til Tove Ditlevsens digt om Barndommens Gade.
Retfærdighed udenfor retslokalet
Lars Kjædegaard er især kendt som krimiforfatter. I DOMMEREN I HELSINGØR sker der også forbrydelser, men kriminalhistorierne indtager mere rollen som et baggrundstæppe for personernes liv og udvikling. Og det er der en helt særlig grund til. Kjædegaard ville nemlig gerne beskrive nogle af de aspekter af historien, der ligger uden for politiets og retssystemets rækkevidde.
Læs også: Lars Kjædegaard fejrer 40-års jubilæum som forfatter
– Mine mange kriminalromaner er historier om lovens lange arm, når den er bedst. I denne historie er synspunktet et andet. Jeg har været domsmand i mange år, og jeg kender til lovens mangler. I en retssag er der altid aspekter, som ikke har nogen betydning for udfaldet. Det kan være personlige omkostninger for pårørende til dømte. Det ville jeg gerne beskrive. Og jeg er også interesseret i, hvordan virkeligheden af og til udmåler en form for retfærdighed, som retten og loven ganske enkelt ikke har mulighed for at tage i betragtning, forklarer han.
Læseren må ikke spilde tiden
Trods de alvorlige temaer håber Lars Kjædegaard, at læserne af bogen vil forlade Søren Madsen og Helsingør med et smil på læben:
– Jeg håber, at læserne vil blive opløftede, når de har læst bogen. At de føler, at der er mening i ting, som kan være svære og uoverstigelige. Jeg vil gerne give mine læsere grund til at holde mere af deres liv og ikke måle sig selv med et urealistisk billede af det perfekte liv. Det perfekte liv er uperfekt. Men først og fremmest vil jeg bare fortælle en underholdende og troværdig historie. Hvis læserne kan se og høre personerne, har jeg opnået det, jeg ville. En roman laver ikke om på noget, men det er min metier at sørge for, at læseren føler, at han eller hun ikke spilder tiden. Selv efter 845 sider.