klima

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

KLIMAFORANDRINGER: 4 bøger, der viser en vej fremad

Klodens klima er under forandring i hvert et verdenshjørne, og mange af forandringerne er uden fortilfælde i tusinder, hvis ikke hundredetusinder af år, konkluderer FN’s nye klimarapport. Det er mennesket, der er skyld i langt størstedelen af forandringerne, men, understreger FN-rapporten også, vi har stadig mulighed for at begrænse skaderne. Her er 4 bøger, der byder på løsninger, perspektiver og helt konkrete praktiske handlemuligheder.

Af Michelle Tubæk Gram

gates

 

SÅDAN UNDGÅR VI KLIMAKATASTROFEN

Bill Gates har brugt et årti på at undersøge klimaforandringernes årsager og virkninger.

Med hjælp fra eksperter inden for fysik, kemi, biologi, ingeniørvidenskab, statskundskab og økonomi har han fokuseret på, hvad der skal gøres for at standse planetens kurs mod en miljømæssig katastrofe.

I bogen giver han os en skarpsynet beskrivelse af de udfordringer, vi står over for og fremlægger en konkret, praktisk plan for at nå målet om at få CO2-udledningerne ned på nul, idet han ikke alene foreslår politiske målsætninger, som regeringer bør arbejde ud fra, men også hvad vi som enkeltpersoner kan gøre for at holde vores regeringer, vores arbejdsgivere og os selv ansvarlige i denne livsvigtige kamp for klimaet.

Udkom februar 2021

 

DA VEJRET BLEV EN NYHED

3. december 1999 bliver Danmark ramt af en kraftigere orkan end nogensinde før. I TV-Byen står meteorolog Jesper Theilgaard og skal formidle aftenens vejrudsigt, og i modsætning til nyhedscheferne bliver han hurtigt klar over, at der er tale om en farlig vejrsituation, der burde have været breaking news.

December-orkanen var med til at ændre måden, medierne dækker vejret på, men for Jesper Theilgaard vejret blev stormen først og fremmest et wakeupcall: Orkanen var næppe tilfældig. Der kunne trækkes tråde til den omdiskuterede globale opvarmning, og for den garvede DR-meteorolog bliver tanker nu omsat til reel bekymring: Er vejret ved at løbe løbsk grundet de menneskeskabte klimaforandringer?

Jesper Theilgaard ser tilbage på de sidste godt 20 års skelsættende vejrhændelser og debatterer klimaindsatsen i Danmark og på verdensplan.

Udkommer 5. oktober 2021

 

KLÆD DIG BEDRE

Skrevet af en forsker i 50’erne og en modeblogger i 20'erne.

De er fælles om passionerne: tøjglæde og bæredygtighed. Forsker, ph.d. Else Skjold er den førende stemme i den offentlige debat om mode og bæredygtighed. Johanne Stenstrup er Danmarks første blogger om bæredygtig mode og vært på podcasten Bedre mode.

tøjElsket tøj er bæredygtigt tøj, og det rigtige tøj for dig og din krop er nøglen til bedre selvværd, hverdagsglæde, god tøj-økonomi og klimavenligt tøj. Ønsker du at gå mere bæredygtigt klædt, er løsningen derfor at tage dig selv, din smag og dit tøj mere alvorligt – på den sjove måde.

 Udkom juli 2020

 

GRØN HVERDAGSMAD

100 vegetariske opskrifter – sæsonbestemte og med fokus på døgnets forskellige måltider.

Med den stigende interesse for at skære ned på kød, handle bæredygtigt, spise sæsonbestemt og være god mod planeten og på den måde tilpasse vores livsstil er denne bog den perfekte følgesvend i hverdagen.

Trine Hahnemann har spist på denne måde hele sit liv, og hendes opskrifter er lækre uden begrænsende vægt på diæt, afsavn eller veganisme. Hendes opskrifter er barmhjertigt ukomplicerede, og hun gør brug af helt almindelige råvarer, der trives i vores eget område og klima.

 

Udkom april 2021 mad