Kim Leine har langt om længe adlydt stemmen fra fortiden

I OLAVS HUS, første bind i trilogien Kors og kød, vender Kim Leine sig mod sin norske familiehistorie i en stort anlagt fortælling om fattigdom, religiøse vækkelser og længslen efter at slippe fri af sin egen historie.

Af Freja From Koop / 01-06-2026

 Foto: Maria Kleppe Vihovde

Efter trilogien om Karoline Blichers vej til magten vender Kim Leine sig igen mod sin egen historie, som også dannede grundlag for hans debutroman KALAK. I OLAVS HUS er hans mors familiehistorie i centrum. Netop denne historie har presset sig på i årevis, fortæller Kim Leine, og nu var tiden kommet til at skrive den.

– Jeg prøvede at skubbe det væk med de andre romaner, men nu skulle det altså være. Det var den der stemme fra fortiden, som var blevet mere og mere påtrængende, og som jeg nu langt om længe har adlydt, fortæller forfatteren.

Om forfatterenKim Leine, født 1961 i Norge, kom til Danmark som 17-årig. Han debuterede i 2007 med erindringsromanen KALAK og siden har udgivet en række bøger, der spænder fra historiske romaner til børnebøger. Senest var han aktuel med spændingsromanen KAROLINES KRIG fra 2024.

Med alderen er blikket mod fortiden blevet mere insisterende.

– Min mor er 88 år, og jeg er selv 64. Jeg begynder at tænke tilbage på ting og bliver nogle gange lidt nostalgisk eller sentimental. Jeg synes, vi har brug for at tage den snak, som udspringer af, at jeg laver det her store projekt. 

I OLAVS HUS skildrer Kim Leine sin norske familie på sin mors side gennem tre generationer fra 1899 til 1960. Men den skal ikke læses som et historisk dokument, understreger han:

– Romanen er en fantasi om en familie, som den levede, som den kunne have levet, og som den slet ikke levede. Som den var, som den ikke var, og som jeg ville ønske, den ikke havde været.

Stemmer fra tre generationer

OLAVS HUS er første bind i en planlagt trilogi ved navn Kors og kød, en stor slægtsfortælling, hvor religion og det kropslige liv flettes sammen. 

– Det er en fortælling om en familie og om de kræfter, der styrede den – og måske hele verdenshistorien – nemlig det religiøse liv og det kødelige liv. I første bind med tre centrale personer: min oldemor Margit, min morfar Olav og min mor Margrete.

LÆS OGSÅ: Abraham Verghese om VANDETS PAGT

Margit lever et kort og tragisk liv og får sønnen Olav uden for ægteskab. Derfor får han ikke et patronym, som ellers var normen, men i stedet navnet Margitson. Det bliver en social og personlig byrde, som kommer til at præge ham gennem hele livet.

– Det er Olavs historie om at flygte fra sin identitet, den der Margitson-identitet; stemplet som at være et uægte barn, og at ens far ikke ville vide af én. Det var noget, han ville væk fra hele sit liv.

Jeg tror ikke, min mor er udelt begejstret, men jeg håber, det kan føre til nogle konstruktive samtaler. - Kim Leine

Olavs datter, Margrete – Kim Leines mor – vokser op under fattige kår. Romanen følger hende frem til mødet med Kim Leines far og hendes indtræden i Jehovas vidner, som bliver en central del af både hendes og Kim Leines eget liv.

Mellem tro og familie

I dag er Kim Leines mor stadig en del af Jehovas Vidner, og derfor er han også bevidst om, at romanens kritiske blik på bevægelsen kan få personlige konsekvenser for hende. Alligevel håber han, at bogen ikke lukker samtalen, men tværtimod kan åbne den.