Fiktion for frihed

Den britiske forfatter Ken Follett ser kampen for frihed som et gennemgående tema i sine romaner. Her kan du læse forfatterens tanker om sit lange forfatterskab og hvad der har inspireret det. 

Af Ken Follett / 19-12-2023

 Foto: Jake Curtis

Refleksioner over et halvt århundredes romanskrivning

Det er næppe overraskende. De, der har magten, er sjældent villige til at give den fra sig, og de har per definition evnen til at fastholde den.

Så de øjeblikke i historien, hvor folk kæmper for rettigheder og sejrer, er derfor både overraskende og spændende. Stræben efter frihed er altid en kamp mellem de svage og de stærke, og det danner grundlaget for en god historie. Ken Folletter en britisk forfatter født i 1949. Han har solgt mere end 188 millioner bøger og er blandt verdens bedst sælgende forfattere. Ken Follett er især kendt for Century-trilogien og  Kingsbridge-bøgerne. 

Jeg har nu skrevet fem omfattende historiske romaner, der foregår i den fiktive engelske by Kingsbridge, og yderligere tre, der fortæller historien om det tyvende århundrede. Tilsammen udgør de otte bøger en krønike om de seneste tusind års vestlige civilisation. Det var ikke noget, jeg oprindeligt havde planlagt. Jeg ledte simpelthen efter gode fortællinger i historien. Men nu, efter et halvt århundrede som romanforfatter, kan jeg se, at frihed har været det bærende tema i mine bøger.

Det begyndte med tanken om, at en fortælling kunne blive mere interessant og kompleks, hvis de personlige dramaer udfoldede sig på baggrund af en virkelig historisk krise som en krig eller en revolution.

LÆS OGSÅ: Ken Follett deler sine bedste skrivetips

Jeg er klar over, at nogle af de største forfattere gjorde det modsatte. Selvom det samfund, Jane Austen satte under sin lup, var præget af en europæisk krig, der varede i 23 år, nævner hun aldrig Napoleon, krigsskatter, brødoptøjer, maskinstormere eller Londons pøbel, der kastede sten mod kongens vogn og råbte: "Brød og fred." Men det har aldrig været min tilgang. De bedste historier er altid lidt usandsynlige, og en autentisk baggrund tilføjer en fornemmelse af virkelighed og gør dramaet mere troværdigt. 

Jeg begyndte med at skrive spændingsromaner, og jeg studerede militærhistorie for at finde tilfælde, hvor en spions handlinger ændrede – eller kunne have ændret – udfaldet af et slag. Det virkede. 

I halvfjerdserne frigav den britiske regering tidligere hemmelige krigsdokumenter, og jeg læste flere bøger om det omfattende bedrag, der blev udtænkt før de allieredes invasion på D-dagen. Den tyske efterretningstjeneste blev vildledt til at forvente en invasion i Calais-området og blev overrasket, da de allieredes styrker gik i land knap 250 km mod vest i Normandiet. Jeg skrev en roman om en fiktiv tysk spion i England, som får nys om denne plan og forsøger at komme hjem med oplysningerne. Denne roman blev kaldt NÅLENS ØJE og blev min første bestseller.

Pesten var et vendepunkt i Europas historie

Jeg skrev flere spændingsromaner inspireret af virkelige begivenheder, men min interesse for historie voksede. Min bog UENDELIGE VERDEN handler om Den Sorte Død, der begyndte i 1347, og som dræbte mindst en tredjedel af befolkningen i Europa, Mellemøsten og Nordafrika. Pesten var en katastrofe, men også et vendepunkt i Europas intellektuelle historie. 

Romanen handler om, hvordan indbyggerne i Kingsbridge navigerer igennem pestens rædsler, og en stor del af dramaet udspringer af byens lægers kamp for at håndtere sygdommen. I middelalderen blev medicinen styret af kirken, og alle læger var præster. Deres uddannelse på universiteterne bestod i at debattere Hippokrates' og Galens tekster – de havde aldrig direkte kontakt med patienterne. Medicin var ofte bibelvers skrevet på pergament og opløst i vin. Under pestens hærgen (og i løbet af min roman) bliver det tydeligt, at kirken er fuldstændig ude af stand til at hjælpe ofrene for denne sygdom. Det underminerer folks tro på kirkens medicinske praksis og på præsterne generelt. 

Som et tegn på den voksende mistillid blev den første komplette oversættelse af Bibelen til engelsk færdiggjort i 1382 af John Wycliffe, en lærd, der selv havde overlevet Den Sorte Død. Wycliffe blev ekskommunikeret, men hans oversættelse satte en bevægelse i gang, som intet kunne stoppe.

Ud over præsterne var der mange uformelle læger i middelalderen: bartskærere, hekse, jordemødre, apotekere og nonner, som alle praktiserede på trods af præsteskabets misbilligelse. De baserede deres behandlinger på praktisk erfaring og udviklede teknikker, som havde en vis effekt mod Den Sorte Død. De fremstillede stofmasker til at dække næse og mund. De vaskede deres hænder hyppigt (på et tidspunkt, hvor man generelt mente, at det var usundt at vaske hænder). De rådede præster til ikke at komme for tæt på en syg ved sidste skriftemål, men i stedet rydde rummet for mennesker, så den døende ikke behøvede at hviske.

Nogle af dem, især nonnerne, dokumenterede deres praksis og udarbejdede vejledninger, kaldet pesttraktater, ligesom den fiktive nonne Caris gør i UENDELIGE VERDEN. Andre kopierede disse vejledninger og tilføjede kure mod andre sygdomme. Resultaterne udgør de tidligste evidensbaserede medicinske lærebøger i den vestlige civilisation.

Det begyndte med tanken om, at en fortælling kunne blive mere interessant og kompleks, hvis de personlige dramaer udfoldede sig på baggrund af en virkelig historisk krise som en krig eller en revolution. - Ken Follett

Så se, hvad der er sket her. Imod den magtfulde kirkes vilje blev den gamle tankegang, baseret på religiøs autoritet, undermineret. Præsterne mistede deres monopol på medicinsk praksis og en bestemt sandhed. I stedet opstod praktiske eksperimenter, observationer og dokumentation: begyndelsen på moderne medicin og faktisk også moderne videnskab.

Konflikten var en del af en strid, der rasede i årevis på universiteterne i middelalderens Europa og blandt den islamiske intelligentsia. Den ene side hævdede, at det menneskelige sind var for svagt til at forstå Guds skaberværk, og at den eneste kilde til sandhed kom fra guddommelig åbenbaring. Den anden side hævdede, at vi kunne lære om Guds skaberværk ved at observere det. I det muslimske imperium vandt præsterne diskussionen; i den kristne verden tabte de.

I begyndelsen af middelalderen var muslimerne de kristne overlegne inden for matematik, naturvidenskab og medicin. Muslimerne havde bevaret teksterne fra det antikke Grækenland; de kristne havde mistet de fleste af dem. (I et pragtfuldt multikulturelt øjeblik i det 12. århundrede oversatte engelske munke i Spanien Euklids Elementer fra arabisk til latin).

Rationalismens sejr i Europa og dens nederlag i Mellemøsten forklarer til dels, hvorfor det muslimske imperium generelt ikke fik del i den eksplosion af videnskab, industri og rigdom, som fandt sted i Nordvesteuropa. 

Det var kun begyndelsen af kampen for forskere og filosoffers ret til at følge beviser og logik uden at lade sig begrænse af regeringen eller kirkens ønsker; en kamp for det, der nu kaldes akademisk frihed.

Det her er bare én af de historier om frihed, der har inspireret mig. Jeg skrev om kampen for religionsfrihed i DEN EVIGE ILD, kvinders stemmeret i GIGANTERNES FALD og borgerrettigheder i PÅ KANTEN AF EVIGHEDEN. Min seneste bog, LYSETS VÅBEN, handler om fabriksarbejdernes kamp for retten til at danne fagforeninger.

Skønlitteraturens rolle

Hvilken særlig rolle spiller skønlitteraturen i skildringen af vores fortid? Først og fremmest er den oplysende. Historiebøger sælger i tusindvis, historiske romaner i millioner. Syvogtyve millioner mennesker har købt min bog JORDENS SØJLER og lært om opførelsen af de store middelalderkatedraler, og hvorfor de blev bygget. 

Men der stopper ikke der. Romanforfatterens fantasi kan belyse historien på måder, som ikke er den strengt faktuelle historiker forundt. Her er et eksempel. I de sidste fem måneder af 1914, da Første Verdenskrig gik i gang, meldte flere end en million britiske mænd sig frivilligt til militæret. Hvorfor? Der var en stemning af dybfølt patriotisme, siger historikerne, men det giver os kun begrænset indsigt. Historikere kan ikke sige meget mere end det uden at gå ind i spekulationer.

Det er den slags spekulationer, romanforfattere er gode til. I GIGANTERNES FALD fokuserer jeg på en fiktiv ung mand, Billy Williams. Jeg beskriver det pres, han føler for at melde sig eller lade være, og jeg forestiller mig den indre konflikt, han oplever, når han skændes med sin far om det rigtige og forkerte ved denne krig og krig i det hele taget. Fiktion erstatter ikke akademisk historie, men paradoksalt nok gør den historien mere levende – og mere interessant.

For mig har det at skrive romaner aldrig været et middel til at nå et mål. Jeg skriver for at bringe fortællingerne frem, ikke for at uddanne mine læsere – de er intelligente og velinformerede mennesker, der ikke har brug for, at jeg fortæller dem, hvad de skal mene. Jeg er passioneret omkring politik og har stor beundring for ONKEL TOMS HYTTE og KAMMERAT NAPOLEON, men jeg har aldrig skrevet en decideret politisk roman. Dog er mine personlige synspunkter ingen hemmelighed: En anmelder af FARLIGE PENGE bemærkede, at man kan se, at jeg er venstreorienteret, for når jeg beskriver den kunstfærdige kjole, som adelsdamen har på til ballet, er jeg nødt til at tilføje, at det tog tjenestepigen hele eftermiddagen at presse den.

LÆS OGSÅ: Ken Follett om romanen LYSETS VÅBEN

Så jeg træder varsomt. Der er af og til politiske konflikter i mine bøger, og min tilgang er at fremlægge begge sider af et argument uden at præsentere en løsning: Mine læsere kan danne deres egen mening. Resultatet er, paradoksalt nok, at de konservative ofte får de bedste replikker. I PÅ KANTEN AF EVIGHEDEN får Fitz, den aristokratiske tory, der taler med sit liberalt sindede barnebarn, lov til at levere følgende svada: "Vi konservative havde ret angående kommunismen. Vi sagde, det ikke ville virke, og det gjorde det heller ikke."

Under alle omstændigheder går litteraturen, med nogle få undtagelser, forud for politik. Romaner ændrer sjældent vores politiske overbevisning, men de kan påvirke de holdninger og fordomme, som vi bringer med os ind i politik. Vores tankegang formes af de mennesker, vi møder, og de oplevelser, vi har som unge, og den raffineres af fiktive historier om mennesker, der er anderledes end os selv. Læsning udvider folks horisont. De bliver mere tolerante konservative eller mindre dogmatiske liberale.

At beskrive friheden er mit livsværk

Mine bøger hylder friheden ved at beskrive livet for dem, der søger den. I AFTENTID OG MORGENGRY, som udspiller sig omkring år 1000, kæmper personerne for retfærdighed i en tid, hvor det engelske retssystem kun eksisterede for at tjene den herskende elite. Angelsakserne lider under den elendighed, der forårsages af korrupte domstole i alle historiske epoker, inklusive nutiden.

Jeg kom tættest på et eksplicit udsagn om værdier i VERDENS VINTER. Carla og Frieda, fiktive personer i Nazityskland i 1941, har hørt om et ”hospital” for handicappede børn, som faktisk er inspireret af virkeligheden. Her dræbes børnene, og forældrene får derefter at vide, at deres små mistede livet af naturlige årsager og er blevet begravet. Jeg vil afslutte med Carlas tanker, mens hun overvejer, hvad hun kan gøre ved denne grusomhed.

»Hvem ville offentligt turde protestere over det, der foregik i Akelberg? Carla og Frieda havde set det med egne øjne, og de havde Ilse König som vidne, men nu havde de brug for en advokat. Der fandtes ikke længere folkevalgte repræsentanter: Alle deputerede i Rigsdagen var nazister. Der var heller ingen rigtige journalister, kun skrivende eftersnakkere. Dommerne var alle sammen udnævnt af nazisterne og krøb af samme grund for regeringen. Carla havde aldrig for tænkt på, hvor meget hun som borger havde været beskyttet af politikere, avisfolk og sagførere. Uden dem kunne regeringen gøre, som det passede den, herunder slå folk ihjel.«

Frihed er svært at vinde og let at miste. At dramatisere denne sandhed i fiktion har været mit livsværk.

Copyright © Ken Follett 2023