Aftentid og morgengry

Læseprøve
Lytteprøve

Tag med på en enestående rejse 1000 år tilbage i tiden — til en periode med kærlighed og ære, vold og ambitioner, drømme og håb.

ÅRET ER 997. England befinder sig på tærsklen til middelalderen, og landet er under angreb fra alle sider. Kongens greb om landet er svækket, de magtfulde udnytter de svageste, og blodsudgydelser hører hverdagen til.

I denne kaotiske ufredstid følger vi tre personer, som alle forsøger at forfølge deres drømme: en ung bådebygger, en normannisk komtesse og en fremsynet munk. Men de tre hovedpersoner har stærke kræfter imod sig, ikke mindst i skikkelse af en nådesløs biskop, der ingen midler skyr for at bevare sin magt og velstand.

For tredive år siden mødte vi for første gang Kingsbridges indbyggere i JORDENS SØJLER. Med AFTENTID OG MORGENGRY tager Ken Follett os med tilbage til Kingsbridge i en storslået fortælling om de dramatiske begivenheder før JORDENS SØJLER.

Pressen skriver: 

»Topklasseunderholdning fra engelsk histories uudtømmelige skatkammer.«
***** – Politiken

»En fortælling om at vælge kærligheden og forfølge sine drømme.«
**** – Femina

»Solid underholdning ... formidabel at lade sig opsluge af«
**** – Kristeligt Dagblad

»Man bliver grebet af den ambitiøse fortælling om at vælge kærligheden og forfølge sine drømme.«                                                – Søndag 

»Follett er en fortæller, der har styr på sit håndværk. (...)  Et forsvar for demokrati, uddannelse og retfærdighed.«
– NORDJYSKE

»Endnu engang har Ken Follett skabt et mesterværk inden for historisk fiktion ... Det er ganske enkelt fremragende!«
– Bogblogger.dk

»Endnu en gang beviser Ken Follett, at han er vores tids mest eminente historiefortæller – der på glimrende vis formår at blande drama og historie.«
****** – Cats, books and coffee

»I Ken Folletts fiktionsrum får vi et godt billede af, hvordan det var at leve og være menneske i vikingetidens England".«
– Arkæolog Jeanette Varberg

»Både en bog til de historieinteresserede og spændingshungrende læsere. Tempoet er højt fra starten, og man fyldes med spænding, så man næsten holder vejret.«
**** – Fuglsangforoven

  • Antal sider840
  • Højde236 mm
  • Bredde165 mm
  • Dybde46 mm
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788763859899
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato15.09.2020
  • OversætterAlis Friis Caspersen
  • OmslagsgrafikerHarvey Macaulay

Find den hos

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ken Follett

Ken Follett (f. 1949) er med omkring 170 millioner solgte bøger en af verdens bedst sælgende forfattere, og alene i Danmark har han solgt over 1,8 millioner bøger. Han slog igennem som forfatter i 1978 med Nålens Øje, som blev en international bestseller. Herefter fulgte en række spændingsbøger, der tidsmæssigt foregik i det 20. århundrede, primært under 1. og 2. verdenskrig.

I 1989 overraskede Ken Follett imidlertid alle sine fans ved at skrive middelalderromanen Jordens Søjler. Med den slog Ken Follett endegyldigt sit navn fast som en af tidens mest eminente, alsidige og elskede forfattere, og romanen fascinerer fortsat læsere over hele verden. I 2007 kom så Uendelige Verden, den længe ventede fortsættelse af Jordens Søjler, som også med det samme strøg ind på de internationale bestsellerlister. I september 2017 var Ken Follett tilbage med en ny stor roman, da den uafhængige opfølger, Den evige ild, udkom. Kingsbridge-serien blev i september 2020 fuldendt med Aftentid og morgengry, der beretter om de dramatiske begivenheder forud for Jordens søjler.

I 2010 udgav Ken Follett første bind i sin store romantrilogi om det 20. århundrede, Giganternes fald. I 2012 udkom andet bind, Verdens vinter, og tredje bind, På kanten af evigheden, kom i 2014. Alle tre bind har ligget øverst på bestsellerlister verden over, og alene i Danmark har de solgt over en halv million eksemplarer.

I 2021 udkommer romanen Aldrig.

www.ken-follett.com

Bøger i samme genre