Gode bøger om politik og historie

Peter Mogensen og Michael Kristiansen er ikke mindst kendt for deres ugentlige optrædener i det populære program “Tirsdagsanalysen” på TV2 News.

Begge har været politisk rådgiver for en statsminister, henholdsvis Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen, og deres indsigt i det inderste maskinrum på Christiansborg er formidabel.

Nu lukker de to insidere for første gang op til hele maskinrummet, fortæller om egne erfaringer, sejre og knap så heldige øjeblikke – og giver deres personlige gennemgang af de seneste 40 år i dansk politik. Med karakteristikker af både statsministre og vigtige oppositionsledere.

Mogensen og Kristiansen er ikke altid enige i deres vurderinger, og det bidrager til bogens underholdende dynamik.

Fra maskinrummet er endvidere fyldt med statistik, forudsigelser, forklaringer af politiske begreber og meget mere, hvilket også gør bogen til en slags håndbog i dansk politik.

Bogen er skrevet i samarbejde med forfatter og journalist Jonas Nyrup.

Den Rejsende Højskole, som senere blev til den verdensomspændende Tvindbevægelse, var i 1971 rammen om Pia Elers’ første år efter studentereksamenen. Hun fortæller sammen med kilder helt tæt på den sagnomspundne leder, Mogens Amdi Pedersen, den fascinerende historie om en flok unge, der med en karismatisk leder i spidsen ville forandre verden, men som i dag fremstår som en lukket kapitalistisk koncern. Hun fortsatte som medlem af Lærergruppen i 1970’erne og har derfor på egen hånd oplevet det fantastiske fællesskab, der blev skabt omkring opbygningen af Skolesamvirket, men har også været vidne til, hvordan gruppepres kunne drive folk ud på selvmordets rand. 

På rejse med Amdi fortæller om Amdi Pedersen og hans livsværk – på godt og ondt. Både om de mange pædagogiske og humanitære projekter, der i dag foregår i en lang række lande verden over, og om hvordan Amdi Pedersen trods sine åbenlyse kvaliteter blev stadig mere enerådig og svigtede de kammerater, der ofrede de vigtigste år i deres liv for at realisere hans visioner.  

Bag om er er et politisk og personligt portræt af en mand, der lagde sit lod i historiens store vægtskål, og som endte sit liv lige så dramatisk, som han havde levet det. Henrik Kauffmann (1888-1963) er en af de mest betydningsfulde og eventyrlige skikkelser i dansk diplomati – og en af de mest mystiske.

Fra han i 1920’erne huserede i Kina og Fjernøsten som Danmarks udsending, til han i afgørende situationer under anden verdenskrig og i begyndelsen af den kolde krig tog dansk udenrigspolitik i egen hånd, kom han til at præge Danmarks og Grønlands skæbne – lige som mødet i Peking med søstrene MacDougall kom til at præge hans.

Kauffmann handlede bag om sin regering. Men han er også selv svær at komme bag om, både politisk og privat. En virkelig historie, der læses som en politisk roman med Henrik Kauffmann som hovedperson og USA’s interesser i Grønland som ledetråd. Da Bo Lidegaard i 1996 udgav sin disputats om Henrik Kauffmann under titlen I Kongens Navn blev den en overraskende bestseller – nu er han tilbage på sporet med nye indsigter og en ny fortælling, der føjer personlige dimensioner til portrættet af Henrik Kauffmann.

Eva Smith er datter af tidligere justits- og indenrigsminister Hans Hækkerup, men allerede som ung besluttede hun sig for, at hun ville være sig selv og ikke ministerdatter.

Jeg håber, jeg har gjort en forskel er et intenst og åbenhjertigt portræt af en helt særlig kvinde og en lidenskabelig forkæmper for menneskerettighederne.

Eva Smith er Danmarks første kvindelige juraprofessor og et dybt engageret menneske. Som mangeårig formand for Det Kriminalpræventive Råd og Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance, ECRI, har hun utrætteligt kæmpet for, at vi i Danmark og Europa lever op til menneskerettighedernes bestemmelse om, at alle er født frie og lige og derfor skal sikres de samme rettigheder og muligheder. 

Hun er stadig aktiv i medierne, når hun står fast på, at retssikkerhed handler om at beskytte den enkelte borger mod overgreb fra myndighederne og ikke – som mange politikere tror – om at beskytte folk mod dem, vi ikke bryder os om.

Alle kvinder i hendes slægt er døde i en tidlig alder af kræft. Derfor regnede Eva Smith heller ikke med, at hun ville blive særligt gammel. Men hun er her endnu, med sin mand Ole, sine seks egne børn, to delebørn og 20 børnebørn. 

Fra februar 1945 til Danmarks befrielse kom der omkring 250.000 tyske flygtninge til landet. De fleste kom med skib fra de østlige dele af Tyskland. Det var kvinder, børn og ældre mænd – mange var i en frygtelig forfatning, og dødstallet var højt. Danskerne ønskede ikke at hjælpe de slagne fjender. Den tyske besættelsesmagt måtte tage sig af dem.

Samme dag Danmark blev frit, ændrede situationen sig drastisk. Nu var de danske myndigheder tvunget til at tage sig af flygtningene, som var nødtørftigt indkvarteret i skoler, sportshaller, kollegier, forsamlingshuse og hoteller over hele landet. Danskerne ville af med dem. Jo før desto bedre. I sensommeren 1945 blev det klart, at de mange flygtninge ikke kunne sendes til Tyskland foreløbig. Herefter begyndte det kolossale og ømtålelige arbejde med at skabe rammer om flygtningenes liv og ophold i Danmark. På ubestemt tid.

Samtidig begyndte bestræbelserne på at få briterne, amerikanerne, russerne og franskmændene til at modtage flygtninge i deres besættelseszoner. Men i Tyskland herskede der kaos med millioner af flygtninge og med enorm bolignød, sult og arbejdsløshed. I november 1946 kunne de første flygtninge forlade Danmark. De sidste først i februar 1949.

DE UØNSKEDE fortæller for første gang hele historien. Fra Tysklands militære sammenbrud og den kaotiske masseflugt fra østområderne og den fremrykkende Røde Hær over modtagelsen og opholdet i Danmark til flygtningenes vanskelige tilbagevenden til efterkrigstidens Tyskland.

I sommeren 1943 kommer en af Hitlers topfotografer til Danmark. Walther Frentz rejser efter ordre fra Føreren, der ønsker sin egen dokumentation af, hvor langt tyskerne er nået med den såkaldte Atlantvold langs den jyske vestkyst. Men i takt med, at Walter Frentz rejser rundt i et postkortskønt Danmark, bliver Atlantvolden mindre vigtig. For fotografen havner i en af de mest skelsættende måneder i den danske besættelseshistorie: Augustoprøret. I kontrast til de enestående stemningsbilleder står fortællingen om, at de er netop i disse uger, sabotagen tager til, folkestemningen ændrer sig, folkestrejkens uroligheder bryder ud … og Danmark nærmer sig den 29. august 1943, hvor regeringen træder tilbage, samarbejdspolitikken ophører.

Poul Smidt tegner i sin politiske biografi et portræt af Frederik 8. og ikke mindst af den tid og de begivenheder, der kom til at farve hans liv som kronprins og konge. Hans skæbne var bestemt, men hans rolle var vanskelig. Han var en kronprins og konge, der skulle finde sin vej i en turbulent politisk tid, og snubletrådene på hans vej mod tronen var mange.

Gennem blandt andet familiens egne beretninger og breve skriver Poul Smidt fortællingen om en mand, der levede 42 år som kronprins og 6 år som konge – om manden og mennesket, om hans store kongelige familie og dens forhold til hinanden og tidens begivenheder, og ikke mindst om en tid af Danmarkshistorien med forfatningskamp og Systemskiftet i 1901.

I historieskrivningen har Frederik 8. været klemt mellem sin far Christian 9., Europas svigerfader, og sin søn Christian 10., der blev genforeningens og besættelsestidens konge.  Men trods et par dramatiske slag på parlamentarismens kant, fremstår han endeligt som den første danske konge med vilje til folkestyre. Klemt var han også i familien. Christian 9. holdt valgte at holde sin søn ude af magtens cirkler, og hans mor og søstre kom aldrig til at acceptere hans hustru, den svenske prinsesse Louise.

Læs mere her: www.fredy.dk