»Retsopgøret kan lære os, at alt kan ske«

En ny dansk film sætter fokus på retsopgøret efter Besættelsen - en periode i Danmarkshistorien, der stadig giver anledning til eftertanke. Det er vigtigt at blive ved med at lære af historien, siger historiker og forfatter Ditlev Tamm, der i årtier har forsket i opgøret.

Af Sisse Tvegaard Andersen / 13-03-2026

Forfatter og historiker Ditlev Tamm Foto: Simon Klein-Knudsen

Et ganske særligt kapitel i Danmarkshistorien bliver vækket til live på biograflærredet, når Anders Refns film De Forbandede År 3 – Fredens Pris har premiere den 19. marts. DITLEV TAMM er cand.mag., dr.jur. og dr.phil., tidligere professor i retshistorie ved Københavns Universitet, debattør og forfatter til en række værker om retshistorie, historiske personer, ballet og litteratur. Han har senest udgivet DEN GUDDOMMELIGE KOMEDIE sammen med Alexander Tovborg. I den tredje film om familien Skov skal det nemlig handle om retsopgøret efter krigen. Jesper Christensen har rollen som fabriksejer Karl Skov, der efter befrielsen anklages for at have samarbejdet med nazisterne, og han har også skrevet manuskriptet sammen med Anders Refn.

LÆS OGSÅ: Det kan vi lære af tiden under Den Kolde Krig

For at filmen skulle blive så autentisk og historisk korrekt som muligt, har filmholdet fået hjælp af historiker og jurist Ditlev Tamm, der har læst manuskriptet igennem.

– Jeg har som den forsker, jeg nu engang er, lagt vægt på, at filmen giver et historisk korrekt og sandsynligt (for det er jo fiktion) billede af forholdene i 1945 og derefter, altså lovene, internerings- og fængselsforholdene, straffen mv. Jeg har peget på et par scener, hvor jeg syntes, at der var for langt mellem filmen og den måde, det foregik på i virkeligheden, og det er blevet rettet. Fra et ’juridisk synspunkt’ kan man derfor trygt se filmen og glæde sig over den, fortæller Ditlev Tamm, der har forsket i retsopgøret igennem årtier og sidste år udgav bogen OPGØR OG RETFÆRDIGHED. Han forventer, at filmen vil sætte tankerne i gang hos mange seere.

– På mange punkter giver opgøret et anderledes billede af vores land, vores historie, måden vi handler på end ellers. Her er der tale om hævnfølelse, dødsstraf, lange fængselsstraffe og en skarp modsætning mellem dem på den rigtige og dem på den forkerte side. Det kommer meget fint frem i filmen. Jeg er sikker på, at den vil give anledning til debat og eftertanke, siger han.

Opgørets betydning i dag

Det er i år 81 år siden, at 2. Verdenskrig sluttede, og der er efterhånden kun få tilbage, der på egen krop har oplevet besættelsestiden og opgøret, men der er stadig meget at lære af historien i dag, understreger Ditlev Tamm:

– Det, vi måske især kan lære af opgøret, er, at alt kan ske i en undtagelsessituation. Jeg tror ikke, at mange i 1930erne havde regnet med, at dødsstraf og love med tilbagevirkende kraft ville komme igen, eller at domstolene ville gå grassat, men det skete. Jeg tror, at vi kan lære af, at Danmark måske ikke er så anderledes end andre steder, og at vi også reagerer stærkt og har følelser, og at vi skal være opmærksom på, hvordan vi holder styr på dem og tænker os om, hvis vi vil være en retsstat.

Opgør og retfærdighed

Ditlev Tamm

Retsopgøret er stadig aktuelt og omstridt kapitel i vores fælles historie om besættelsestiden: de små fisk blev straffet, og de store gik fri, siges det tit.

I overgangen mellem krig og fred blev der lavet lovgivning med tilbagevirkende kraft, i retsopgøret dømte man med disse straffelove tusindvis af mennesker, der var trådt over på den forkerte side af stregen – kollaboratører, nazister, stikkere og landsforrædere. I alt kom det til ca. 14.000 domme.

Fra systemets side skulle man håndtere et opgør, som imødekom kravet om straf og udrensning – men som også ville blive en proces, hvor der var gråzoner og ømme punkter. For politikerne havde jo praktiseret samarbejdspolitikken frem til bruddet i august 1943. Og det skulle vise sig, at retsopgøret kom til at udspille sig spændt ud imellem et krav om opgør fra top til bund – og et ønske om at begrænse det og få samfundet tilbage på sporet efter besættelsen

Hvorfor dette opgør, hvad var det for et opgør, hvilket grundlag byggede det på, hvordan kunne man have love med tilbagevirkende kraft – og hvordan kom retsopgøret i praksis til at forløbe og skride frem hen over mere end 5 år. Det er nogle af de temaer, Ditlev Tamm skriver om.

Ditlev Tamm, prof. emeritus, udgav i 1984 Retsopgøret efter besættelsen – der var et epokegørende hovedværk i dansk historieskrivning om dette omdiskuterede forløb. Nu tager han emnet op igen – men i en form, hvor bogen er nyskrevet, skrevet fra et nutidigt ståsted og stoffet ajour med den forskning og viden, der siden er kommet til – blandt andet fordi der er åbnet for flere arkiver. I en levende og reflekteret skrivestil beskriver, diskuterer, analyserer, fortolker og nuancerer Ditlev Tamm opgøret om den tilstræbte retfærdighed.

Læs mere