»Retsopgøret kan lære os, at alt kan ske«
En ny dansk film sætter fokus på retsopgøret efter Besættelsen - en periode i Danmarkshistorien, der stadig giver anledning til eftertanke. Det er vigtigt at blive ved med at lære af historien, siger historiker og forfatter Ditlev Tamm, der i årtier har forsket i opgøret.
Af Sisse Tvegaard Andersen / 13-03-2026
LÆS OGSÅ: Det kan vi lære af tiden under Den Kolde Krig
For at filmen skulle blive så autentisk og historisk korrekt som muligt, har filmholdet fået hjælp af historiker og jurist Ditlev Tamm, der har læst manuskriptet igennem.
– Jeg har som den forsker, jeg nu engang er, lagt vægt på, at filmen giver et historisk korrekt og sandsynligt (for det er jo fiktion) billede af forholdene i 1945 og derefter, altså lovene, internerings- og fængselsforholdene, straffen mv. Jeg har peget på et par scener, hvor jeg syntes, at der var for langt mellem filmen og den måde, det foregik på i virkeligheden, og det er blevet rettet. Fra et ’juridisk synspunkt’ kan man derfor trygt se filmen og glæde sig over den, fortæller Ditlev Tamm, der har forsket i retsopgøret igennem årtier og sidste år udgav bogen OPGØR OG RETFÆRDIGHED. Han forventer, at filmen vil sætte tankerne i gang hos mange seere.
– På mange punkter giver opgøret et anderledes billede af vores land, vores historie, måden vi handler på end ellers. Her er der tale om hævnfølelse, dødsstraf, lange fængselsstraffe og en skarp modsætning mellem dem på den rigtige og dem på den forkerte side. Det kommer meget fint frem i filmen. Jeg er sikker på, at den vil give anledning til debat og eftertanke, siger han.
Opgørets betydning i dag
Det er i år 81 år siden, at 2. Verdenskrig sluttede, og der er efterhånden kun få tilbage, der på egen krop har oplevet besættelsestiden og opgøret, men der er stadig meget at lære af historien i dag, understreger Ditlev Tamm:
– Det, vi måske især kan lære af opgøret, er, at alt kan ske i en undtagelsessituation. Jeg tror ikke, at mange i 1930erne havde regnet med, at dødsstraf og love med tilbagevirkende kraft ville komme igen, eller at domstolene ville gå grassat, men det skete. Jeg tror, at vi kan lære af, at Danmark måske ikke er så anderledes end andre steder, og at vi også reagerer stærkt og har følelser, og at vi skal være opmærksom på, hvordan vi holder styr på dem og tænker os om, hvis vi vil være en retsstat.




