Giv vreden plads i et brev, der aldrig skal sendes
Hvordan får man afløb for sin vrede på en konstruktiv måde og giver sig selv et trygt rum, hvor der er plads til grimme, giftige og tabubelagte følelser? Skriv et vredesbrev.
Af Sisse Tvegaard Andersen / 02-02-2024
I bogen DEN VIGTIGE VREDE hiver Pernille Melsted vreden ud af skammekrogen. For vrede er ikke en forkert eller dårlig følelse. Den kan bruges konstruktivt til at sætte grænser og sige fra uden skam. Et af de redskaber, bogen giver dig, er at skrive et vredesbrev. Om metoden siger Pernille Melsted:
pernille melsted er uddannet Integrative Coach fra The Ford Institute for Transformational Training i USA og har haft et mangeårigt professionelt samarbejde med den amerikanske forfatter og skyggeekspert Debbie Ford. Hun er blandt andet kendt for bestselleren FIND DIN PASSION PÅ 4 UGER.
– Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi har et indre rum, hvor der er plads til at mærke det, vi mærker, uden at skulle lægge låg på, redigere eller censurere os selv. Vi tænker alle sammen grimme tanker, og vores indre dialog kan være skræmmende perfid, barnlig, grov og politisk ukorrekt. Og det er okay, og meget menneskeligt.
LÆS OGSÅ: Vælg kærligheden til hver dag
Det er sundt at få afløb for disse tanker i et trygt rum. Og et vredesbrev er et trygt rum, for ingen får dit vredesbrev at se. Jo mere vi giver plads til grimme, giftige og tabubelagte tanker og følelser – fremfor at undertrykke dem – jo mindre er sandsynligheden for, at vi kommer til at spy vores galde ud over folk i virkeligheden.
En vigtig pointe er, at vredesbrevet ikke skal læses af andre end dig selv.
– Vredesbrevet kan fungere som en god kladde eller ”skraldespand” inden man skriver en mere civiliseret grænsesætningsbesked (som jeg også giver en udførlig guide til i bogen). Det er også oplagt at skrive et vredesbrev til (eller rettere om – for det skal jo ikke sendes) mennesker, du stadig er vred på, men ikke har nogen intentioner om at være i dialog med igen, fx en ekskæreste, en fremmed, en psykopatisk chef, en matematiklærer fra folkeskolen, en krænkende og grænseløs onkel. Ligesom vredesbrevet er oplagt at skrive til en person, der er død, som man stadig er vred på, understreger Pernille Melsted.
Uddrag fra DEN VIGTIGE VREDE: Guide til at skrive et vredesbrev
At skrive et vredesbrev til en person, der har krænket eller såret dig, hjælper dig med at:
- få afløb for din vrede,
- sætte ord på det, der er sket,
- stå op for dig selv og
- processere det, der er sket.
Formålet er ikke at gå i dialog eller at tvinge personen, der sårede, svigtede eller overskred dine grænser, til at indrømme, at vedkommende behandlede dig forkert. Formålet er at sige: Det her var, hvad der skete med mine øjne. Det her er, hvad det (og du) har gjort ved mig. Og dette har været konsekvenserne for mig/mit liv.
LÆS OGSÅ: Bolsjefilosofi og andre leveråd
Et vredesbrev er ikke pænt. Det kan være rasende, ildspyende, uhæmmet eller fuldt af sorg og bitterhed. Det vigtigste er, at det er totalt ucensureret. Du kan skrive helt frit (Jeg er fucking rasende på dig over ...!!) eller gå mere systematisk til værks som her:
1. Giv det en overskrift, der hedder: Jeg er vred på dig over …
2. Skriv en liste i punktform over de krænkende eller sårende ting, der er sket/som personen er skyldig i. Alt det, der ikke var okay. Tag dig god tid. Se det som en liste over anklager. Du må godt. Du kan skrive både generelt og meget specifikt. Hvis du går i stå, kan du bruge disse hjælpesætninger:
Generelt: Du har … /du var … /du er … /du gjorde …
Specifikt: Dengang du ... (ikke hentede mig fra børnehaven/ sagde, jeg var talentløs …)
3. Skriv, hvordan dit liv er blevet påvirket af dette (evt. både som barn og som voksen). Dette kan også være i punktform.
4. Skriv, hvad du gerne ville have haft fra den person – dengang da det skete. Dette kan også være i punktform. Her bliver du nødt til at turde være sårbar. Jeg ville ønske, at du … (skriv ønskescenariet).
5. Følg op med en refleksion over, hvad din oplevelse/tid med denne person har lært dig. Skriv det ned. Denne anerkendelse af dig selv kan du med fordel gemme:
- Hvad har denne hændelse/dette forløb/denne relation lært mig?
- Hvordan kan jeg bruge denne erfaring konstruktivt og positivt i mit liv? (fx til at blive klogere/stærkere/tydeligere/mindre godtroende/mere bevidst)?
- Er der noget, jeg selv skal tage ansvar for?
- Hvad ville jeg ikke have lært uden denne erfaring/hændelse?
- Hvad vil jeg, helt konkret, gøre anderledes fremover?
Når du har skrevet brevet, kan du smide det ud, rive det i småstykker, brænde det i en rituel handling i køkkenvasken, eller hvad der nu er sikkert og giver mening for dig.