Brit Bennett: ”Forskellige veje kan spores tilbage til ét simpelt valg.”

Brit Bennetts DET DER SKILLER OS har taget verden med storm. Den internationale bestseller er fremhævet af Barack Obama som en af hans yndlingsbøger, og HBO har allerede sikret sig filmrettighederne. Forfatteren fortæller her om arbejdet med bogen, raceidentitet og den skrivegnist, der for år tilbage blev tændt af en henkastet kommentar i en telefonsamtale.

Forfatterfoto: Miranda Barnes

I denne skriver du fra flere perspektiver, der strækker sig over forskellige årtier og aldre. Hvordan lykkedes det dig at skifte frem og tilbage mellem alle disse stemmer? Hvordan var det at veksle mellem to forskellige generationer af en familie hen over forskellige årtier?

"Jeg elsker romaner, der fortæller historier om fællesskaber. Jeg vidste, at DET DER SKILLER OS primært ville være en historie, der centrerede sig om tvillingesøstre, men da indså jeg, at jeg også ville brug tid på deres døtres perspektiver og udforske begge dele af mor-datter-forholdet. Denne historie blev mere og mere ligesom en stafet, der blev videregivet fra en karakter til den næste. Selvfølgelig elskede jeg at skrive kvinderne, men jeg elskede også at skrive Early Jones, denne hærdede mand, som finder tryghed i sin stoicisme, selvom han i hemmelighed er fuld af følelser. Der er altid noget sjovt ved at skrive fra et perspektiv af nogen, som sjældent siger, hvad han rent faktisk føler. Er vi ikke alle, i nogen grad, modstræbende fortællere? Jeg nød også virkeligt karakteren Kennedy, der er så ulig mig selv. Hendes stemme er så uendeligt, åndeløst sludrende, og hun tager ikke sig selv særligt seriøst. På samme tid veksler hun mellem at have og ikke have selvindsigt på en måde, der gjorde hendes indre liv sjovt at udforske."

Hovedpersonerne i din bog er identiske tvillinger fra en lille by i Louisiana. Kan du fortælle lidt om den by, og hvor du fik idéen til den fra? Hvordan er denne by bemærkelsesværdig for disse pigers historie, og hvad der efterfølgende sker?

"Historiens gnist blev tændt for nogle år siden, da min mor over telefonen henkastet nævnte en by, hun huskede fra sin barndom i Louisiana, hvor alle giftede sig med hinanden, så deres børn ville blive lysere og lysere i huden. Det slog mig som værende så underligt og foruroligende, at det næsten føltes mytisk. Jeg har altid forstået, at med lysere hud kommer visse privilegier indenfor både sorte og hvide fællesskaber, men jeg begyndte at tænke over, hvordan det ville være at vokse op i et samfund så dedikeret til at konstruere lysere hud, at det ville styre, hvem du havde mulighed for at gifte dig med. Jeg begyndte at tænke på, hvordan to karakterer måske ville reagere fuldstændigt forskelligt i denne situation. En som vælger at give sig ud for at være hvid, og en som flytter tilbage til deres hjemby med en mørklødet datter.

Hvad angår byen selv, ville jeg have, at den føltes som endnu en karakter, der svævede over historien. Det er den underlige ting ved hjemmet – uanset hvor længe, vi har været borte, efterlader det os aldrig helt. Jeg var især interesseret i byens effekt på Desirees datter, Jude, som vi først ser som voksen, da hun flytter hjemmefra for at gå på college i Los Angeles. Jeg blev interesseret i, hvordan hun bærer denne hårde barndom med sig. Hvordan bærer hun den skade, som byen har gjort på hende hele vejen til Californien? For mig er de vedhængende konsekvenser ved brutalitet mere interessant end brutaliteten i sig selv. Hvordan bærer vi hjemmets smerte med os, selv når vi forlader det?"
For mig er de vedhængende konsekvenser ved brutalitet mere interessant end brutaliteten i sig selv.

Tvillingesøstrene vokser op i den samme lille by og har dybest set identiske erfaringer, og alligevel går deres liv i radikalt forskellige retninger. Kan du snakke lidt om deres parallelle liv, og hvad du prøver at undersøge om identitet?

"Jeg har to ældre søstre, så jeg har altid været interesseret i søsterskab: Hvordan kan du dele gener og vokse op i det samme hus, men ende som fuldstændigt forskellige mennesker? På nogle måder er vi formet af vores søskende. Min ældste søster gjorde mig til en basketball-fan, og jeg spillede violin som barn, fordi min anden søster spillede i orkester. Men på den anden side spekulerer jeg ofte på, hvilke dele af mig er reaktioner på, hvem mine søstre ikke er. Hvordan ville jeg have været anderledes, hvis jeg havde vokset op som enebarn eller i en helt anden familie?

I DET DER SKILLER OS lever Desiree og Stella fuldstændigt forskellige voksenliv baseret på to, adskilte virkeligheder forbundet med race. Men udover effekterne af race og rigdom, ville jeg også gerne tænke over, hvordan disse kvinder blev så forskellige fra hinanden i deres karrierer og selv i deres forhold til deres børn. Jeg elskede idéen om, at deres forskellige veje kan spores tilbage til ét simpelt valg: Til et jobinterview bliver Stella fejlagtigt anset som værende hvid, og vælger ikke at rette det. På dette tidspunkt virker valget som en nødvendig og fornuftig vej at tage, men senere forstår Stella det som den første dominobrik, der falder og ændrer resten af hendes liv. Jeg kunne godt lide idéen om, at sådan et lille øjeblik ville vise sig at have så mange konsekvenser. Mens jeg skrev denne bog, elskede jeg at tænke på, hvordan vi alle konstant skaber og ændrer os selv gennem de valg, vi tager hver dag.

Som du nævnte, bliver en af dine sorte tvillinger med lys hud fejlagtigt taget for at være hvid og indser, at hun kan skabe et liv, hvor hun går for at være hvid: Passing. Hun adskiller sig fra sin familie og skaber en fuldstændig anden identitet og fiktiv fortid. Der er en lang tradition for passing i USA. Researchede du det, og havde du andre personers erfaringer in mente, mens du skrev Stellas historie? Er der spørgsmål om moralitet i passing? Researchede du passing som historisk fænomen i USA?

"Jeg læste et par akademiske bøger om passing historisk set i USA. Jeg var mest interesseret i uvisheden. På en måde er passing lidt som at fake sin egen død. Du kan aldrig vide, om nogen har haft succes med det: Du kan kun kende dem, som blev fanget eller afslørede sig selv. Som barn så jeg altid race-passing, som en handling født ud af selvhad eller, måske endnu mere uinteressant, opportunisme. Jeg kunne forstå, hvorfor en sort person, der levede i det 20. århundrede, ville have lyst til at undslippe diskrimination og vold, men jeg opfattede det som kujonagtigt og svagt. Men jeg tror, det er en moralsk forsimplet måde at forstå passing, og jeg er aldrig interesseret i at moralisere i skønlitteratur. Det blev mere interessant for mig at undersøge idéen om passing som en selvudslettende og selvskabende handling. Hvad vinder vi, og hvad taber vi, når vi vælger at blive en anden? Traditionelt set er en passing person en grænseoverskridende figur. Ved at krydse sociale kategorier beviser hun, at kategorierne i sig selv er konstruktioner. Hvor virkelig er race, hvis det er noget, man med succes kan optræde som? Og hvad betyder det at strukturere et samfundet om en form for identitet, der, dybest set, er performativ? På samme tid, ender dem, der lykkes med passing ofte med at genbekræfte de hierarkier, som de forsøger at vælte.

I DET DER SKILLER OS bliver Stella ansigtet for en nabolagskomite, der forsøger at forhindre en sort familie i at flytte ind. Hun oplever sig selv favne den samme racistiske vold, som hun engang selv var udsat for at kunne sikre sig sin position i det hvide fællesskab. Så det, at Stella bliver hvid, udfordrer ikke et hvidt overherredømme. Hun begyndte bare selv at drage fordel fra det i stedet for at lide under det. Jeg ville sidde i den kompleksitet uden at fordømme Stella for hendes valg. Jeg ville forstå, hvorfor hun måske ville vælge at præsentere sig selv som hvid, hvilket i hendes tilfælde hverken er selvhad eller opportunisme. Hun er en kvinde, som vidnede frygtelig vold som barn, og hun vil gerne være sikker. Da jeg begyndte at tænke på passing som en form for at fake sin egen død, begyndte jeg at forstå Stella bedre. Hvem har ikke haft lyst til at starte forfra i livet, især for at efterlade nogle tragiske minder bag sig? Hvem har ikke gerne ville være en ny person?"

Det blev mere interessant for mig at undersøge idéen om passing som en selvudslettende og selvskabende handling. Hvad vinder vi, og hvad taber vi, når vi vælger at blive en anden?   Ligesom i din første roman, The Mothers, udforsker denne roman forholdet mellem mødre og døtre. Hvad drager dig til denne dynamik i din fiktion?

"Jeg kan bare godt lide historier om kvinder, der tager sig af hinanden eller ikke lykkes med at gøre det. Mor-datter-dynamikker er sjove at udforske delvist, fordi de bærer så meget vægt – vores forhold med vores mødre hænger over os hele vores liv. Og i mange tilfælde bliver døtre selv mødre og hænger over deres egne døtres liv. Min første bog var om piger uden mødre. I denne roman ville jeg udforske de komplekse forhold, disse kvinder har med mødre, der bliver i deres liv. Jeg tror, at det andet store skift i denne anden roman var at bruge så meget mere tid i mødrenes perspektiv, ikke kun døtrene. Der er en kort sektion om Adele, tvillingernes mor, som genkalder umuligheden af at elske to mennesker den præcis samme måde. Hun bebrejder sig selv for Stellas forsvinden og spekulerer på, om hendes behandling af hendes døtre førte til deres adskilte liv. Så jeg tror, at mens The Mothers er om fraværende mødre, så er DET DER SKILLER OS om mødre, der forsøger og ofte fejler i at gøre deres bedste."

Det der skiller os

Det der skiller os

De enæggede tvillinger Stella og Desiree vokser op i en lille flække i sydstaterne i 1950’ernes USA. De to piger er uadskillelige, og som sekstenårige stikker de af fra byen og deres mor til New Orleans. Her opdager Stella, at hendes hud er så lys, at andre tror, hun er hvid.

Mange år efter vender Desiree tilbage med sin sorte datter til den by, hun flygtede fra. Stella har derimod slået sig ned i Californien, hvor hun lever som hvid, velhavende husmor med sin mand og datter, der ikke kender hendes fortid.

Selv adskilt af så mange kilometer og løgne er tvillingerne og deres døtres skæbner uafvendelig sammen­flettede.

Det der skiller os af den amerikanske forfatter Brit Bennett er en gribende fortælling om generationer, familierelationer, kærlighed og identitet, og samtidig et fremragende portræt af det amerikanske samfund fra 1950’erne til 1990’erne. Det er en roman, der med dyb empati udforsker vores forhold til fortiden – hvordan den former os, hvordan vi holder fast i den, og hvordan vi forsøger at undslippe den.

Romanen er Brit Bennetts store gennembrud. Den gik direkte ind som #1 på New York Times’ bestsellerliste, forlag i over 30 lande har købt bogen, ligesom HBO har sikret sig filmrettighederne

PRIS249,95 kr.