Anna Elisabeth Jessen: "Jeg kalder min roman for en kærligheds- og forfaldshistorie"

Af Anne-Sophie Uldall Petersen // Foto af Lea Meilandt

Anna Elisabeth Jessen debuterede som romanforfatter i 2019 med familiekrøniken OM HUNDREDE ÅR, der strækker sig fra 1914 til 2014 med udgangspunkt i hendes fars sønderjyske slægt. I hendes nye roman HUSET følger læseren med inden for på en helt særlig arbejdsplads i 1968 og forlader den igen 50 år senere

”Man kan kalde bøgerne en slags parallel. Men hvor min første bog var inspireret af min families historie, er jeg i HUSET inspireret af mine mange år som journalist og dokumentarist i et mediehus, der har spillet en stor rolle i vores danmarkshistorie. Derfor var det den roman, jeg ville skrive,” fortæller Anna Elisabeth Jessen, der kom til Danmarks Radio i 1981 som journalistpraktikant efterfulgt af adskillige år som både fastansat og freelancer.

Både OM HUNDREDE ÅR og HUSET er fortalt gennem mange forskellige synsvinkler og nedslag, men hvor debutromanen drejede sig om det familiære, bruger HUSET også arbejdspladsen næsten som en karakter i historien. Og den inspiration har Anna Elisabeth Jessen haft i mange år.

"Som journalist har jeg lavet mange doku­mentarer, og der sætter du jo aldrig én person til at belyse en sag."
- Anna Elisabeth Jessen

”Jeg læste dansk på universitetet for mange år siden og afsluttede mundtlig bifagseksamen med forfatteren H.C. Branners roman, LEGETØJ, der er blevet genudgivet for nylig. Den foregår i 1930’erne i det fiktive Kejserboderne i indre København og er en roman med mange synsvinkler på, hvad der foregår i den tid. Kommunisme, socialisme, fascisme og liberalisme – alle ismerne – bliver diskuteret uden at blive udsagt på en skematisk måde, men gennem karaktererne, der arbejder i grossistfirmaet. Og så er det simpelthen huset i Kejserboderne, der er hovedpersonen. Jeg elsker den roman og har været inspireret af den, da jeg skulle skrive HUSET,” fortæller Anna Elisabeth Jessen.

En dokumentarist bag tasterne

I HUSET følger man en række karakterer, der har deres daglige gang i mediehuset. F.eks. den oprindeligt kontoruddannede Kirsten, der har talent for at lave radio og tv, udenrigskorrespondenten Niels, generaldirektøren Gustav, teknikeren Solvej og lytterstjernen Ib. Karakterernes forskellige baggrunde og holdninger belyser mediehusets historie fra forskellige sider.

”Jeg prøver at gå ind i karaktererne og skabe deres synsvinkler og samtidig skabe en forståelse for dem, så selv den karakter, der er romanens dumme svin, får nogle flere lag og er med til at fortælle historien,” siger Anna Elisabeth Jessen.

”Som journalist har jeg lavet mange dokumentarer, og der sætter du jo aldrig én person til at belyse en sag. Så er der jo ingen dynamik. Selv når man laver et portræt, bliver man nødt til at få noget ind, der gør ondt, eller tale med nogen, der mener noget andet.”

"I min roman fortæller jeg om en stor kærlighed og tæt tilknytning, der i sin tid var fra medarbejderne i mediehuset til deres arbejdsplads."
-Anna Elisabeth Jessen

Selvom der er mange synsvinkler i HUSET, er der kun én fortæller. Det er Anna Elisabeth Jessen, og hun kalder sig selv en dukkefører, der får karaktererne til at drive den historie, hun gerne vil fortælle, så hun kan få det, hun mener, frem på siderne.

”Jeg kalder min roman for en forfaldshistorie, fordi den ved sin begyndelse skildrer et mediehus, der har monopol og spiller en meget stor rolle for folk. Og i dag er alt anderledes på grund af konkurrence og samfundsudviklingen. Ideen om public service er en anden i dag. Og så er det en sorg-kærlighedshistorie for mig. Sorg over, at mediehuset, der skulle være så fint og flot, er blevet for stort. I dag er det mere en koncern end et mediehus. Og det er ikke, fordi jeg er nostalgiker. I min roman fortæller jeg om en stor kærlighed og tæt tilknytning, der i sin tid var fra medarbejderne i mediehuset til deres arbejdsplads. Derfor er HUSET også en kærlighedshistorie,” siger Anna Elisabeth Jessen.

LÆS OGSÅ: Test din viden om Danmarks Radio

Anna Elisabeth Jessen ønsker, håber og tror, at HUSET er en roman, man kan læse helt uden kendskab til mediebranchen. Men hvis man kender lidt til store mediehuse og til Anna Elisabeth Jessens fortid i Danmarks Radio, kan man jo godt blive fristet til at spørge: Hvor meget af bogen har rødder i virkeligheden?

”Det er slet ikke ”en-til-en”. Det er fiktion. Der er selvfølgelig karakterer, der er inspireret af personer, jeg har mødt gennem min tid i mediebranchen, og der er sikkert nogen, der vil sidde og tænke: ”Det der er da mig.” Men det er det ikke. Jeg har lagt noget af mig selv i alle karaktererne, og så har jeg fundet på en masse. Karakteren Ole er f.eks totalt opfundet. Der var en redaktør på Gyldendal, der fortalte mig, at han havde mødt mange Ole’r i sin tid. Og det har han jo nemlig, fordi Ole er en, man kender så godt.”