Anna Elisabeth Jessen
Anna Elisabeth Jessen (f. 1956) er bachelor i dansk fra Københavns Universitet, journalistuddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og manuskriptuddannet fra Den Danske Filmskole. Har lavet radio, tv og dokumentarfilm siden 1984 og har vundet flere internationale priser for radiomontagerne Hvorfor ringede hun ikke igen?, Efter festen og Doktor Tramsens rapport. I 2008 udkom hendes bog Kraniet fra Katyn på baggrund af radiomontagen og dokumentarfilmen af samme navn.
Anna Elisabeth Jessen debuterede som skønlitterær forfatter i januar 2019 med familiekrøniken Om hundrede år, der pr. november 2021 samlet er trykt i bemærkelsesværdige 27.000 eksemplarer.
I marts 2021 var hun klar med sin anden roman, Huset. I januar 2022 fulgte den tredje, Oblivion. Og i marts 2023 udkom Anna Elisabeth Jessen med sin fjerde roman, Hjemsted, der er en sønderjysk skæbnefortælling.
Oktober 2024 udgives Anna Elisabeth Jessens femte roman, VerdensPort.
Fotograf: Kasper Løftgaard, 2024