Suhrs Højskole: Smørrebrødets kulturhistorie
Tid: Kl. 9.15-10.45 (inkl. pause)
Adresse: Suhrs Højskole, i Pustervig 6-8, 1126 København K.
Pris: Gratis (max 1 billet)
I dette foredrag vil Søren K. Villemoes (journalist og smørrebrødsentusiast) fortælle om smørrebrødets kulturhistorie. Han vil forsøge at forklare, hvordan denne spise opstod, og hvordan den udviklede sig til at blive set som et unikt udtryk for det danske køkken. Hvis man dykker ned i smørrebrødet som frokost og tradition, opdager man, at der gemmer sig indsigter om dansk kultur og danskerne som folkefærd. Der er mange usagte regler, der hersker over et frokostbord.
Søren K. Villemoes, f. 1981, er journalist og kommentator, uddannet i statskundskab ved Københavns Universitet. Siden 2011 har han skrevet for Weekendavisen, hvor hans primære interesseområder er politik og samfund, religion, integration og kulturkampe. Og så er han smørrebrødsentusiast.
Foredragsrækken er støttet af Nordea-fonden og etableret i samarbejde med Gyldendal.




