Ibi Støving
TV-vært og skuespiller Ibi Støving er en lidenskabelig læser med en forkærlighed for historiske romaner, umulig kærlighed, magi og absurd humor. Da hun var alvorlig syg, var bøgerne hendes flugtvej. Og så er hun måske Danmarks største fan af den norske forfatter Lars Mytting.
Af Marie Løntoft
Mit første ord var ”læs”. Min mor sagde, at det var fordi, hun læste for mig fra en meget tidlig alder. Jeg har altid elsket at læse og skrive selv, og min første forelskelse var i ordet. 
Jeg læser af mange forskellige årsager, fx som afslapning, som flugt, pligt og tidsfordriv. Det foregår overalt. Jeg kan sidde i et fly eller et tog og gnaske mig igennem mange kapitler uden at opdage, hvor jeg er, eller hvor lang tid der er gået. Jeg læser også for min søn og har stor fornøjelse af at lave mange forskellige stemmer. Jeg læste 30 bøger om året i de tre år, hvor jeg var meget syg af en alvorlig nyresygdom. Det gav mig en mulighed for at bruge min hjerne, nu da min krop ikke samarbejdede. Og det var den bedste flugt, jeg kunne finde på.
Jeg er især fan af historiske fortællinger og masser af umulig kærlighed og symbolisme, og samtidig har jeg en trang til at læse absurde og humoristiske fortællinger såsom DEN DANSKE BORGERKRIG af Kaspar Colling Nielsen og SÅDAN GØR VI IKKE I TISVILDE af Martin Kongstad. Begge hylende underspillede og morsomme.
Jeg læser kun bøger én gang. Og det er fordi, der findes en milliard bøger, jeg mangler at læse, og da de endnu ikke har opfundet en pille, så jeg kan blive 500 år, har jeg travlt med at få proppet bøger ind i hjertet og hjernen. Jeg læste 30 bøger om året i de tre år, hvor jeg var meget syg
Den seneste bog, jeg har læst, som gjorde stort indtryk på mig, er Lars Myttings SKÆBNENS BLÅ TRÅDE, som er anden bog i en trilogi om Heknesøstrenes sagn om Søsterklokkerne i en lille landsby i Norge. Jeg er faldet totalt pladask for Lars Myttings bøger. Jeg har også læst SVØM MED DEM SOM DRUKNER, som jeg stadig har snurrende inde i min sjæl.
De første bøger, der væltede mig omkuld, var Cæcilie Lassens ungdomsbøger. I og med jeg er opflasket på H.C. Andersen, Pixiebøger, Astrid Lindgren, Ole Lund Kirkegaard og Cynthia Voight samt franske børnebøger, så væltede jeg helt naturligt ind i ungdomsbøgerne fra Cæcilie Lassen, der skrev DUEN, CIKADERNE og LULU, og som i øvrigt var et idol for mig, da hun var meget ung debutant og en inspiration til mine egne skriblerier. Jeg har altid elsket bøger med stærke piger i hovedrollen, som fx RONJA RØVERDATTER og PIPPI LANGSTRØMPE.
Et forfatterskab, jeg bliver ved med at vende tilbage til, er Lars Myttings. Man skulle tro, at jeg var ambassadør for Lars Mytting, men jeg kan ikke komme udenom ham. Jeg anbefaler ham til alle og ville ønske, alle havde læst ham, så jeg kunne tale om hans bøger med alle. Han har en fuldstændig dragende og finkæmmet måde at fortælle på, der gør, at jeg ser alt for mig, når jeg læser hans bøger. De indeholder sprogblomster, magisk realisme, inderlighed og spiritualitet, som jeg ikke har mødt andre steder. Dog må jeg også fremhæve LÆSEREN I TOGET af Bernard Schlink, som er fuldstændig fantastisk læsning.
Min næste læseoplevelse er Christian Jungersens DU KAN ALT. Den forekommer mig også en anelse absurd - og det er også en kvalitet, jeg holder meget af.
Han har en fuldstændig dragende og finkæmmet måde at fortælle på, der gør, at jeg ser alt for mig, når jeg læser hans bøger
Den smukkeste bog i min bogreol er DEN, DER LEVER STILLE af Leonora Christina Skov. Hun har simpelthen de fineste omslag på sine bøger. De emmer af poesi og betragtninger og føles som om de står og lever på hylden som kunstværker.
En bog, der har fået mig til at tude af grin, er SHOPAHOLIC, fordi den er så åndssvagt korrekt, når det gælder nogle kvinder. Den humor æder jeg råt, og de løgne, som hovedpersonen fortæller, er så groteske og absurd fundet på, at det er en kæmpe forløsning at læse.