Lise Rønne

Som tv-vært er hun bl.a. kendt fra X-factor, Aftenshowet og en lang række andre programmer, men for et par år siden byttede hun tv-studierne ud med bøgernes verden, begyndte at studere litteratur på universitetet og fik job hos Saxo. I dag er hun nyansat redaktør hos Gyldendal. Her deler Lise Rønne ud af sine store læseoplevelser og bedste boganbefalinger.

Af Marie Løntoft

Jeg læser, fordi der i bogen er plads til den kompleksitet og de nuancer, som livet er fuldt af, men som vi ikke så ofte giver plads. Når jeg læser god litteratur, får jeg aha-oplevelser omkring mig selv, føler mig set og mindet om, at jeg ikke er alene. Og selvfølgelig vigtigst af alt, så læser jeg for at komme ud på eventyr. 



Den seneste bog, jeg har læst, som gjorde stort indtryk på mig, er ALT DET DU KUNNE FÅ af Josefine Klougart, en virkelig flot roman, som på den dybeste, klogeste og mest poetiske vis åbnede verden for mig og lod mig den mærke helt ind i knoglerne. Klougart skriver sublimt, og romanen her mindede mig om, hvad der er med til at gøre os til det, vi er. Og så vil jeg også lige nævne Mads Ananda Lodahls SAUNA, der handler om en hæsblæsende kærlighed mellem Johan og den transkønnede William, og som virkelig gjorde mig klogere på køn. Mest af alt blæste jeg dog igennem romanen, fordi den er noget så vidunderligt som en smuk kærlighedshistorie. 

En bog, jeg anbefaler til gud og hver mand, er Karl Ove Knausgårds MIN KAMP, der er et kæmpe autofiktivt værk på seks bind og i alt 3500 sider, men man må ikke lade sig forskrække! Den er simpelthen bare så megagod, vildt velskrevet og i øvrigt ikke spor svær at læse. Jeg fløj igennem den på et par måneder under min barsel med mit tredje barn (det siger alligevel noget, ikke?), og den gav mig, efter et par års læse-tørke, lysten til at læse tilbage. Jeg blev simpelthen så forelsket i den norske forfatter og familiefar og hans selvudleverende uperfekthed og selvfølgelig ikke mindst hans sublime evne til at tænke et hverdagsramt børnefamilieliv ind i de helt store sammenhænge. Jeg anbefaler ham altid og skal helt klart også lige styre mig lidt i den sammenhæng, men helt ærligt: flere er vendt tilbage med et TAK! Jeg siger det bare! ;)

En bog, jeg flere gange har givet i gave, er Thomas Manns BUDDENBROOKS fra 1901, nobelprisbelønnet og en af de mest læste bøger i Tyskland til dato. En roman om borgerskabets forfald og sammenbrud op igennem det 19. århundrede og samtidig en skøn slægtsroman om den nordtyske, velstående købmandsfamilie Buddenbrook, som man følger over fire generationer med alt hvad dertil hører af badeferier, store-

Når jeg læser god litteratur, får jeg aha-oplevelser omkring mig selv, føler mig set og mindet om, at jeg ikke er alene. Og selvfølgelig vigtigst af alt, så læser jeg for at komme ud på eventyr.
selskaber, fine kjoler og forbudte følelser. Jeg har flere gange tænkt den som en god gave, fordi den netop er et mix af stor kunst og total pageturner, men må dog også lige være ærlig og sige, at den er blevet taget lidt blandet imod. Et par stykker har syntes, at den var lidt for støvet, men jeg er selvsagt ikke enig. 

En læseoplevelse, som har gjort mig klogere på mig selv, er Olga Ravns banebrydende mesterværk, MIT ARBEJDE, som handler om en ung kvindes meget svære tid som nybagt mor. Den satte så meget i gang i mig, for jeg syntes også, at det var svært at blive mor, men har altid haft svært ved at tale om det - i høj grad, fordi det har været så tabubelagt. Men Olga Ravns bog har gjort en forskel, vi er begyndt at tale, og vi har bogen som referenceramme. Maja Lucas’ MOR kan det samme. Den er stærk, grum og absurd modig og vigtig. 

Den næste bog, jeg glæder mig til at kaste mig over, er Henrik Pontoppidans DET FORJÆTTEDE LAND, der netop er blevet udgivet i en fin, ny udgave. Romanen er første selvstændige bind i den trilogi, der i 1917 gav Pontoppidan Nobelprisen. LYKKE-PER er bind to, og tredje, selvstændige bind, DE DØDES RIGE, er på min top tre over mine all time favourites. Pontoppidan skriver bare smukkere end alle andre. Og så glæder jeg mig virkelig også til at kaste mig over Jesper Steins nye roman ÆDRU. Hans seneste, RAMPEN, gik lige i maven på mig og er noget af det skønneste, jeg har læst i lang tid.