Greg har aldrig været vild med at gå i skole. Derfor er han ikke ligefrem bekymret, da hans skole kommer i økonomiske problemer. Men det viser sig snart, at en lukning kan betyde, Greg bliver sendt til nabobyens skodskole – mens Rowley ryger på den allerbedste. Og det skal for alt i verden undgås, hvis det står til Greg.
Kan han nå at redde sin skole? Eller bliver det begyndelsen på et helt nyt kapitel?
Jeff Kinney, født 1971 i Maryland, USA, er spildesigner, tegneserietegner og børnebogsforfatter.
Jeff Kinney er bedst kendt som forfatteren til bøgerne om WIMPY KID. Den første bog om WIMPY KID blev publiceret online i 2004 og den første bog om WIMPY KID udkom i 2007. Derudover har Jeff Kinney også udgivet to spin-off bøger om WIMPY KIDs bedste ven Rowley Jefferson, hvor vi hører om venskabet fra Rowleys perspektiv. Den seneste ROWLEY-bog ROWLEY PRÆSENTERER - ET UTROLIGT FARLIGT EVENTYR er udkommet i 2020.
Siden har Jeff Kinneys bøger om WIMPY KID ligget på alle de vigtige bestsellerlister, bl.a. New York Times’ hvor bøgerne har ligget i 450 uger siden den første bog udkom. Bøgerne om WIMPY KID er oversat til mere end 50 sprog og er filmatiserede.
Foto: Jonathan R. Beckerman