Vores forældre drak

Læseprøve
Lytteprøve

Over en halv million danskere er vokset op i et alkoholiseret hjem. Er du en af dem?

Var dine forældre venner med flasken, kæmper du ganske givet med ensomhed, stress, en følelse af forkerthed, en jagt på anerkendelse eller en frygt for at blive forladt.

Ofte er de problemer, voksne børn af alkoholikere kæmper med, oversete, fordi mange udefra set lever et liv med styr på job og familie. Men bag facaden er livet rigtigt svært.

I Vores forældre drak guider Camilla Schou dig til at bryde dine mønstre, føle, at du er god nok, og lære dine grænser at kende, så du kan leve uden stress, konflikter og kaos. Bogen hjælper dig trin for trin med øvelser og refleksioner, der gør dig i stand til at skabe kærlige, rolige relationer – også til dig selv.

Vores forældre drak har ærlige samtaler med blandt andre psykolog Marie Brixtofte, DJ Jean Von Baden og skuespiller Ditte Hansen, der alle har skullet overvinde en svær barndom med alkohol. I alt for­tæller mere end 40 voksne børn af alkoholikere om barndommens barske oplevelser – om at leve med dem og gøre sig fri af dem.

  • Antal sider200
  • Højde202 mm
  • Bredde159 mm
  • Dybde17 mm
  • Vægt338 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702306491
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato14.04.2021

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Camilla Schou

Camilla Schou (f. 1976), ph.d. i folkesundhed, voksede op med villa, Volvo og vovse og med en mor, der drak. Da Ca­milla var i 20’erne, indledte hun et intenst arbejde med at gøre sig fri af sine barndomsoplevelser. Fra 2013 og frem til i dag har hendes levevej været at hjælpe andre voks­ne børn af alkoholikere. Camilla Schou har gennem åre­ne talt med hundredvis, der er vokset op i alkoholiserede hjem. Hun afholder gruppeforløb, workshops og foredrag.

Forfatter til bogen Vores forældre drak. At overvinde en svær barndom (Gyldendal, 2021).

Læs mere på www.camillaschou.dk og www.dinrettevej.dk

Bøger i samme genre