Villads fra Valby har fødselsdag

Hent forside

Når Villads fra Valby har fødselsdag, bliver han altid vækket med fødselsdagssang og gaver. Alligevel er det helt anderledes i år, for det viser sig nemlig, at Villads skal i skole, selvom han har fødselsdag. Men som alle, der kender Villads ved, så går sådan en skoledag jo aldrig helt som planlagt.

På sin fødselsdag deler Villads banankage ud i klassen. Han elsker sin fars hjemmebagte banankage. Anna siger, at hun elsker alt med banan: Banankage, bananyoghurt, bananis, tørrede bananer og skumbananer. Men passer det, at det er, fordi hun nedstammer fra aberne, sådan som Alexander påstår? Det vil Villads vædde på, at det ikke gør - og hvad er mere oplagt end at vædde om det sidste stykke banankage. Det stykke, som Villads egentlig havde glædet sig til at spise selv.

Pressen skriver: 

»Historien er som altid fortalt med varme og humor i et godt samspil med Dina Gellerts flotte og farverige illustrationer.«
- Helle Laursen, Lektør

»Som altid er det en fornøjelse at få et indblik i Villads fra Valbys travle liv. Og denne skønne fødselsdagbog er så pudsig, charmerende og lige på børnekornet, at man skraldgriner som voksen og nikker eftertænksomt med som barn […] Illustrationerne er en vigtig del af en billedbog, og som vanligt er det Dina Gellerts streg, der perfekt fanger den frække Villads og de situationer, han kommer i.«
- Britta Voergaard Poulsen, Litteratursiden

  • Antal sider32
  • Højde248 mm
  • Bredde174 mm
  • Dybde8 mm
  • Vægt248 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterAnne Sofie Hammer
  • ISBN9788763861410
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato02.09.2019
  • OmslagsgrafikerDina Gellert

VEJL. PRIS

149,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Anne Sofie Hammer

Anne Sofie Hammer (f.1972) er cand.mag. i dansk og pædagogik. Hun debuterede i 2009 med Villads fra Valby. Siden er der udkommet en række bøger om Villads, der også har lagt grund til både spillefilm og teater. Anne Sofie Hammer er også forfatter til højtlæsningsbøgerne om delebarnet Magda, bogen om Paris Belinda Hansen (2014), den prisvindende Vi ses, Pellerøv (2017) samt Jeg tæller mine skridt (2020). Senest har hun haft stor succes med den sjove serie om Mig & Mille.

Foto: Lea Meilandt, 2020

Bøger i samme genre