Vilde svaner

Hent forside

Ny udgave af bestselleren, der udkom første gang på dansk i 1993.

Vilde svaner fortæller Kinas historie gennem tre generationer: Jung Changs, hendes mors og hendes bedstemors.

Da Jung Changs bedstemor blev født i 1909, var Kina et feudalsamfund. Den lille piges fødder blev brækket og snøret, fordi liljefødder blev anset for at være smukt, og faderen solgte for en god pris den 15-årige som konkubine til en 52-årig general.

Jung Changs mor voksede op under japansk og dernæst russisk overherredømme og gik siden aktivt ind i den kommunistiske undergrundsbevægelse, hvor hun forelskede sig i et ungt idealistisk partimedlem.

Jung Chang er født i 1952 i Sichuan-provinsen og voksede op som medlem af den priviligerede kommunistiske elite. Hun bor nu i London.

 

  • Antal sider612
  • FormatIndbundet
  • ForfatterJung Chang
  • ISBN9788702443431
  • Udgave12
  • Udgivelsesdato16.09.2025
  • OversætterJan Bredsdorff
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonHelle Skov Wacher
  • E-mailhsw@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5773
  • PressefotosJung Chang

VEJL. PRIS

249,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Mød Jung Chang i et eksklusivt interview

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jung Chang

Jung Chang er født i Yibin, Sichuan-provinsen, Kina, i 1952.

Efter kulturrevolutionen studerede hun engelsk ved Sichuan Universitet, og i 1978 rejste hun til England for at læse videre. I 1982 tog hun en ph.d. i Lingvistik ved York Universitet og blev den første fra det kommunistiske Kina, der fik en doktorgrad fra et engelsk universitet. Jung Changs prisbelønnede selvbiografi Vilde svaner udkom i 1991 med over 13 millioner eksemplarer solgt i hele verden, men ikke i Folkerepublikken Kina, hvor den er forbudt. I efteråret 2025 udkommer den længe ventede opfølger, Flyv, vilde svaner på dansk.

Sammen med sin mand, den britiske sovjethistoriker Jon Halliday, skrev hun i 2005 en stor biografi om Mao Zedong, Mao: Den ukendte historie.

Privatfoto, 2025

Bøger i samme genre