Vilde engle

Læseprøve
Lytteprøve

Først kom Blå bror, så kom Sorte huller og nu kommer tredje bind i trilogien, Vilde Engle. Vilde engle begynder i Thailand anden juledag 2004, da tsunamien skyller ind over den ø, hvor fortælleren bor. Fortælleren, der har brudt alle broer til Danmark, ser efter tsunamien sit snit til at bytte identitet med en omkommet amerikaner, og oplever bl.a. en hed affære med en skøn kvinde, der ikke fortæller ham alt, hvad hun ved.

  • ISBN9788702081398
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato13.04.2009

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ib Michael

Ib Michael, f. 1945 i Roskilde. Debuterede som forfatter i 1970 med romanen EN HIDTIL USET DRØM OM SKIBE. Har efterfølgende skrevet over 30 romaner og rejseskildringer. I 2020, hvor Ib Michael havde 50-års forfatterjubilæum, var han aktuel med romanen SANDHEDEN OM LUCY. Derefter udkom rejsefortællingerne DE SYV REJSER (2021), og i oktober 2022 var Ib Michael aktuel med bogen LOGBOG VED REJSENS AFSLUTNING - en bog om de nære venner, læremestre og åndsfæller, som har formet Ib Michaels liv. En fortælling om at slå følge med andre – langt ud på havet, dybt ind i junglen og helt ind i hjertet. Og om at nærme sig rejsens afslutning og stadig være fuld af drømme.

I september 2024 udkom FRA DEN ANDEN SIDE AF SOLSKINNET - en afklaret og håbefuld bog om at blive slået i stykker af pludselig sygdom og forsigtigt og opmærksomt at sætte sig selv sammen igen.

Ib Michael har i årenes løb modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, bl.a. De Gyldne Laurbær, Kritikerprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2024

Bøger i samme genre