Nyhed

Ved Vejen

Katinka Bai bor i en lille jysk landsby med sin ægtemand, stationsforstanderen Hr. Bai. Mens Hr. Bai er en politisk, brusende bulderbasse, er Katinka et drømmende og stille gemyt. Deres ægteskab er barnløst, kommunikationen ikke-eksisterende og kærligheden langt fra sprudlende.  

Til trods for disse ulykkelige omstændigheder har Katinka valgt at slå sig til tåls med tingenes tilstand som et vilkår i tilværelsen. Det lige indtil hun møder byens nyankomne forvalter, Hr. Huus, der forstår hende som ingen anden. 

Forholdet mellem Katinka og Hr. Huus udvikler sig til en stormende forelskelse, som er farlig i en tid, hvor konventionerne hersker mere end den personlige frihed. 

Ved vejen er et sørgeligt, men også morsomt portræt af livet i en lille provinsby i 1800-tallets Danmark.  

  • Antal sider224
  • Højde201 mm
  • Bredde143 mm
  • Dybde22 mm
  • Vægt395 g
  • FormatIndbundet
  • ISBN9788702307931
  • Udgave9
  • Udgivelsesdato24-11-2020
PRIS199,95 kr.

Køb hos

Om forfatteren

Herman Bang

Herman Joachim Bang (1857–1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Herman Bang kom på Sorø Akademi og blev student i 1875. Samme år døde faderen, og Herman kom i huset hos sin farfar, den ansete læge Ole Bang, der døde i 1877.

Herman Bang fik hurtigt formøblet sin arv og havde økonomiske problemer i resten af sit liv. Han forsøgte sig uden held som skuespiller, med lidt større held som forfatter af et par enaktere og med stort held som journalist.

I 1880 romandebuterede Herman Bang med HAABLØSE SLÆGTER og siden skrev hans sig ind i dansk litteraturhistorie med en lang række noveller og romaner, bl.a. VED VEJEN, TINE, LUDVIGSBAKKE og SOMMERGLÆDER.

Herman Bangs "velkendte særhed" (Sophus Claussens formulering af Bangs homoseksualitet) skyggede længe for Bangs format og gjorde ham til genstand for megen ondartet spot, men som digter minder han ikke om nogen anden; hans uefterlignelige sprog- og replikkunst gør hans prosa til et af de originale danske bidrag til verdenslitteraturen.

Foto: Gyldendals Billedbibliotek

Bøger af samme forfatter

Produkter i samme kategori