Vanillepigen

Hent forside

Første bind af trilogien, der fortsættes med Den tolvte rytter og Brev til månen. En duft af et helt århundrede - fra spisekammerets vanilleposer til Viggo Rasmussens sydhavsø. En rejse ind i fortiden. Den, som gemmer sig i skuffer, i glemte breve, men først og fremmest i hjernekisten. Her finder man den polioramte søster og de strålende forældre, hvis liv er magisk og fuld af trusler. Her finder man den dreng, han engang var. I erindringen springer han lyslevende frem med sit håb og sin energi. Hjemstavn og udlængsel, den danske provins som orkanens øje, hvor eventyr fødes og rejsen begynder.

"Ib Michael ligner mere end nogensinde Skandinaviens oplagte bud på en magisk realist, af gudernes nåde og Vanillepigens duftende gunst." - Bo Green Jensen, Weekendavisen.

  • ForfatterIb Michael
  • ISBN9788702054736
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.10.2006

VEJL. PRIS

85,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger i samme serie

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Ib Michael

Ib Michael, f. 1945 i Roskilde. Debuterede som forfatter i 1970 med romanen EN HIDTIL USET DRØM OM SKIBE. Har efterfølgende skrevet over 30 romaner og rejseskildringer. I 2020, hvor Ib Michael havde 50-års forfatterjubilæum, var han aktuel med romanen SANDHEDEN OM LUCY. Derefter udkom rejsefortællingerne DE SYV REJSER (2021), og i oktober 2022 var Ib Michael aktuel med bogen LOGBOG VED REJSENS AFSLUTNING - en bog om de nære venner, læremestre og åndsfæller, som har formet Ib Michaels liv. En fortælling om at slå følge med andre – langt ud på havet, dybt ind i junglen og helt ind i hjertet. Og om at nærme sig rejsens afslutning og stadig være fuld af drømme.

I september 2024 udkom FRA DEN ANDEN SIDE AF SOLSKINNET - en afklaret og håbefuld bog om at blive slået i stykker af pludselig sygdom og forsigtigt og opmærksomt at sætte sig selv sammen igen.

Ib Michael har i årenes løb modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, bl.a. De Gyldne Laurbær, Kritikerprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

Foto: Sara Galbiati, Gyldendal Medie, 2024

Bøger i samme genre