Valgdage

Hent forside

En sommerdag på Youngstorget i Oslo, 1959.
En lille dreng får stukket en blomme og en femøre i hånden af statsministeren. Med følelsen af den modne blommes saft i munden og vægten af femøren i hånden er det, som om noget falder på plads i drengen: En dag skal han blive en rig mand. 

Valgdage følger arbejderklassedrengen Einar Z. Olsens rejse mod at blive en succesrig privatinvestor. Igennem fire venner, seks stortingsvalg og Einars rejse mod succes og rigdom fortæller Jan Kjærstad en formidabel udviklingshistorie, ikke bare om en mand, men om et helt land: Norge, som har undergået en utrolig udvikling, men som ikke længere synes at vide, hvad det skal sigte imod. Det er en roman om penge, politik og samfundsudvikling, om at gå fra solidaritet til individualisme, fra nøjsomhed til luksus. Om hvordan vi skaber vores liv, hvem vi deler det med, og hvad det gør os til – og hvordan kærligheden altid vil være størst af alt.

Anmelderne om Valgdage: 

“Et mesterværk af en opvækst- og samtidsroman.”
NETTAVISEN

“Morsom, sårbår og smuk.”
AFTENPOSTEN

“Valgdage er Jan Kjærstad på sit mest kjærstadske.”
NRK

“Både rørende og klog.”
DAGSAVISEN

“Jan Kjærstad har skrevet efterårets bedste bog om vores tid.”
VÅRT LAND

Oversat af Anne Mathiesen.

  • Antal sider496
  • FormatHæftet
  • ForfatterJan Kjærstad
  • ISBN9788702436198
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato05.03.2026
  • OversætterAnne Matthiesen
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonSøren Bojsen
  • E-mailsbo@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5902
  • PressefotosJan Kjærstad

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Jan Kjærstad

Jan Kjærstad, født 1953. Cand.theol. fra Universitetet i Oslo 1979. Debuterede som forfatter i 1980 med novellesamlingen Stille dreier kloden rundt og har siden - udover to bind essays, Menneskets matrise og Menneskets felt (da. 1999) - skrevet en række store romaner, bl.a. Homo Falsus (da. 1986), Det store eventyr (da. 2003), På randen (da. 1990), Tegn til kærlighed (2002) samt trilogien Forføreren, Erobreren og Opdageren (da. 1994, 1997, 2000), der har befæstet hans position som en af Skandinaviens betydligste forfattere i nyere tid. Senest er udkommet En tid til at leve (da. 2022). Jan Kjærstad har modtaget flere priser i løbet af forfatterskabet, i 1998 således den ærefulde tyske Henrik Steffenspris og i 2001 Nordisk Råds Litteraturpris.

Bøger i samme genre