Uden omsvøb

Et portræt af Bodil Koch

Hent forside

Bodil Koch, 1903-72, cand.theol. 1929, gift med professor og højskoleforstander Hal Koch, med hvem hun fik fem børn. En af sin tids store kritiske intellektuelle, dertil feminist, humanist og politiker. I 1944 stiftede hun bevægelsen Folkevirke, hvis mål var at mobilisere kvinder til deltagelse i det politiske demokrati. Det var, mente hun, kvinders rolle i politik "at indgyde samfundet menneskets ånde". Folkevirke fik stor gennemslagskraft, og Bodil Koch redigerede bevægelsens blad 1946-53. I 1947 blev hun MF for Socialdemokratiet, valgt i Herning, og i september-oktober 1950 var hun landets første kvindelige kirkeminister (og den tredje kvindelige minister overhovedet!) i regeringen Hedtoft; 1953-66 var hun igen kirkeminister i Hedtofts, H.C. Hansens, Kampmanns og J.O. Krags regeringer, og 1966-68 var hun kulturminister. Med sin ukonventionelle og debatskabende politiske stil vandt Bodil Koch gehør langt ud over sit partis rammer. Især i udenrigspolitiske spørgsmål gjorde hun sig bemærket ved at gå imod partilinjen: Hun var imod Vesttysklands optagelse i NATO, imod atomoprustningen, imod USA's intervention i Vietnam, og hun talte tidligt for ulandenes interesser. Politik var for Bodil Koch "forpligtelse over for medmennesket". Hun brugte kunsten politisk og tolkede den som udtryk for menneskets vilkår i "en atomsprængt tid". Birgitte Possing har i "Over stregen" ikke skrevet en lineær-kronologisk-fremadskridende biografi, som vi kender den fra traditionen, men opbygget sit portræt i nogle tematiske dele, der forsøger at indfange de forskellige sider: mennesket, politikeren og debattøren.

  • Antal sider392
  • Højde231 mm
  • Bredde215 mm
  • Dybde32 mm
  • Vægt1253 g
  • FormatIndbundet
  • ForfatterBirgitte Possing
  • ISBN9788702059700
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato09.10.2007

VEJL. PRIS

379,00 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Birgitte Possing

Birgitte Possing, f. 1952, er professor emerita i komparative kulturstudier, dr.phil. og forfatter. Hun har bl.a. skrevet om ikoner i dansk og europæisk historie, om kunsten at skrive biografi og om sammenhængen mellem biografi, køn og historie. I 2018 brød hun igennem til et bredt publikum med Argumenter imod kvinder, der bl.a. inspirerede til et teaterstykke af samme navn.

Possing har modtaget Weekendavisens Litteraturpris (1992), Ejnar Hansens Forskningsfonds pris (2004), Kraka-prisen (2008), Dansk Forfatterforenings faglitterære pris (2014), Holbergmedaljen (2020) og Rosen­ kjærprisen (2020). Hun har også bred erfaring som leder, bestyrelsesmedlem og direktør inden for kultur og videnskab.

I efteråret 2025 er hun aktuel med det selvbiografiske værk Klangbunden i mig - en historie om familie, generationer og tidsånd.

Foto: Tilde Døssing, 2025

Bøger i samme genre