Trods og tragedie

En biografi om Olga Eggers

Hent forside

Olga Eggers (1875-1945) er en af mellemkrigs- og besættelsestidens mest kendte skikkelser – og hun personificerer på mange måder den psykologiske gåde om nazismens tiltrækningskraft.

Bogen er den første biografi om Olga Eggers’ dramatiske skæbne fra elsket forfatterinde til en af landets mest forhadte nazister. Det private og det politiske i hendes liv er forbundet i talrige knuder, og fortællingen udfolder hendes dramatiske og farverige tilværelse. Og måske er Eggers’ liv knap så uforståeligt, hvis det faktisk forstås historisk, altså i forhold til den tid, hun levede i.

Hun blev i 1934 medlem af Danmarks største naziparti, DNSAP, efter et livslangt engagement i Socialdemokratiet og kvindesagen. I 1938 meldte hun sig ind i det lille antisemitiske parti NSAP og fik en fremtrædende rolle i partiet som redaktør på det rabiate og vulgære ugeblad Kamptegnet fra 1940-1943. Olga Eggers dør i Vestre Fængsel i 1945. I dag ligger hendes gravsten henkastet op ad et træ på Vestre Kirkegård i København. Lige ved siden af tyske flygtningegrave. Det er eftermælet af en kvinde, der gik fra at være en populær forfatter til at være glødende nazist og antisemit. Er det godt, at hun blev glemt? Eller har hendes skæbne et budskab til os i dag?

Fortællingen er baseret på et rigt og mangfoldigt originalt kildemateriale og inddrager samtidig afgørende ny forskning i nazisme og konspirationsteorier.

  • Antal sider272
  • FormatHæftet
  • ForfatterSofie Lene Bak
  • ISBN9788702150100
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato09.09.2025
  • GenreFaglitteratur
  • KontaktpersonSøren Bojsen
  • E-mailsbo@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5902
  • PressefotosSofie Lene Bak

VEJL. PRIS

299,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Anmeldelser

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Sofie Lene Bak

Sofie Lene Bak er historiker og en af landets førende eksperter i 1930’ernes og besættelsestidens historie. Hun er ph.d., lektor ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet og er som forfatter, debattør og foredragsholder levende engageret i formidlingen af nazismens og antisemitismens historie.

I september 2025 er hun aktuel med Trods og tragedie. En biografi om Olga Eggers.

Privatfoto, 2025

Bøger i samme genre