Thread Ripper

THREAD RIPPER er en hybrid af forfatter og billedkunstner Amalie Smith med fortællende prosa og noter, der kredser om vævning som en indgang til at forstå det digitale. I bogen følges en billedvæver, der arbejder på et digitalvævet billedtæppe i slutningen af 2010’erne. I den periode væver hun ikke bare et billedtæppe, hun væver også i livet, i kærligheden, i forbindelsen til sin omverden og i svaret på spørgsmålet, om hun vil sætte børn i verden. 

THREAD RIPPER er en historie om nervevæv, plantevæv, om skærmenes billedvæv, kærlighedens drømmevæv, slægternes DNA-væv og telenettets strålevæv. Bogen optrævler og væver forbindelser mellem det analoge og det digitale, det lokale og det planetariske, det håndgribelige og det trådløse. 

  • Antal sider224
  • Højde210 mm
  • Bredde153 mm
  • Dybde18 mm
  • Vægt285 g
  • FormatHæftet
  • ForfatterAmalie Smith
  • ISBN9788702296426
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato14.08.2020
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonVivi Vestergaard
  • E-mailVV@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5612
  • PressefotosAmalie Smith

VEJL. PRIS

199,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Bøger af samme forfatter

Forfatter

Amalie Smith

Amalie Smith (f. 1985) er forfatter og billedkunstner. Hun afsluttede Forfatterskolen i 2009 og i 2015 Det Kongelige Danske Kunstakademi. I januar 2025 er hun aktuel med TERRACOTTA.

Hun debuterede som forfatter i 2010 med hybridromanen DE NÆSTE 5000 DAGE, som hun modtog Munch-Christensens Kulturlegat 2011 for. Siden er udkommet bl.a. I CIVIL (2012) og ET HJERTE I ALT (2017).

I august 2020 var Amalie Smith aktuel med hybrid-udgivelsen THREAD RIPPER, der var nomineret til Weekendavisens Litteraturpris 2020. I januar 2025 er Amalie Smith klar med Terracotta, en lagdelt fortælling om liv og ler.

Amalie Smith har modtaget flere priser og legater igennem årene - bl.a. i 2015 Kronprinsparrets Stjernedryspris.

Læs mere på www.amaliesmith.dk

Foto: David Stjernholm, 2020

Bøger i samme genre