Tandfeen

”DE KALDER HAM TANDFEEN. KENDER DU DET RYGTE?”

Den nyslåede førtidspensionist Birger har glædet sig til et liv, hvor han kun skal bekymre sig om sig selv og sit saltvandsakvarium. Men det viser sig at være ensomt kun at have fiskene at tale med, så i et modigt øjeblik inviterer han sin faste onsdagsveninde, sexarbejderen Paulina, på en rigtig date. Han investerer endda i et klippekort til kærlighedscoaching hos terapeuten Marie, som han følger på Instagram.

Men Paulina dukker ikke op. Og som dagene går, indser han, at hun er forsvundet. Birger ved ikke, hvad han skal gøre, men det gør Marie: De skal starte deres egen eftersøgning, inden det er for sent. Sporene peger i én retning, rygterne svirrer, og snart mærker de, at stærke kræfter vil gøre alt for at holde sandheden skjult.

TANDFEEN er en krimi om vold, rygter, magtfuldkomne mænd og den tavshed, der beskytter dem.

  • Antal sider400
  • FormatIndbundet
  • ForfatterKatrine Engberg
  • ISBN9788702444872
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato01.09.2026
  • GenreSkønlitteratur
  • KontaktpersonHelle Skov Wacher
  • E-mailhsw@gyldendal.dk
  • Telefon3375 5773
  • PressefotosKatrine Engberg

VEJL. PRIS

329,95 kr.

Køb eksempelvis bogen hos:

Forfatter

Katrine Engberg

Katrine Engberg, f. 1975, debuterede som krimiforfatter med Krokodillevogteren i 2016 om kriminalbetjentene Jeppe Kørner og Anette Werner, som der kom i alt fem bind i serien med. I 2022-2025 kom serien med privatdetektiven Liv Jensen i hovedrollen, som omfatter tre krimier. Hun modtog i 2021 MARTHA Prisen. Katrine Engbergs bøger udkommer i over 30 lande og har ligget på bestsellerlisterne i både Tyskland, USA, Rusland, Canada, Sverige og Norge. Til efteråret 2026 er Katrine Engberg aktuel med krimien Tandfeen. Foto: Sara Galbiati, 2026

Bøger i samme genre