34_checkmark

Fragt kun 29,95 kr. 

Syv år for Lea

Læseprøve
Lytteprøve

Ruth er en glad og tillidsfuld pige, der bor på landet med sin familie. Her går dagene med at lege med vennerne, kræse om gården og dens dyr, samt at opleve verden og dens natur med et åbent sind.  

Da familiens økonomi begynder at skrante, må Ruth og hendes familie dog forlade den landlige idyl til fordel for byens larm og støj. Her begynder Ruth på gymnasiet og får sit første kys på en badebro ved Bellevue. Men de tre år på gymnasiet er langt fra så opmuntrende som dem på landet. 

På gymnasiet tvinges Ruth til at tage stilling til en naturvidenskabelig lærdom, som hun hverken har anlæg for eller interesse i. Hun, som tidligere besad et åbent og nysgerrigt pigesind, trættes nu af den konstante søgen efter mening med livet, og det er kun med nød og næppe, at hun klarer sig igennem sin studentereksamen 

Syv år for Lea er en bog om barndoms naive og svimlende lykke, mødet med den sorte skole og alle dens forventninger, og ikke mindst ungdommens granskning af seksualiteten og ’meningen’ med tilværelsen.   

Sonja Hauberg fik i 1944 sit gennembrud med romanen Syv år for Lea, der blev en anmelder- og publikumssucces af dimensioner. Bogen blev især fortolket som et angreb på den sorte skole i stil med Hans Scherfigs Det forsømte Forår. Dens skolepolitiske debat er stadig yderst aktuel, men især har romanen værdi, fordi dens skildringer af de unge gymnasiasters indre liv forekommer autentiske og vedkommende. 

  • Antal sider366
  • Højde201 mm
  • Bredde127 mm
  • Dybde30 mm
  • Vægt471 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702308631
  • Udgave3
  • Udgivelsesdato04.09.2020
PRIS134,95 kr.

Bøger i samme serie

Forfatter

Sonja Hauberg

Sonja Hauberg (1918-47) voksede op på en gård i Nordsjælland; hendes arkitektfamilie tilhørte en generation af intellektuelle, der i 1920’erne drømte om en mere harmonisk tilværelse på landet, men da landbrugskrisen knuste drømmen, flyttede familien til Skovshoved. Hun blev student, læste sammenlignende litteratur på universitetet og romandebuterede med den ikke videre bemærkelsesværdige kærlighedsroman Hvad vil du mig! i 1942. Sit gennembrud fik hun med romanen Syv Aar for Lea, 1944, en kvindelig opvækstroman, der beskæftiger sig med de vanskelige vilkår for kvindelig identitetsdannelse, tidens betydeligste ved siden af Tove Ditlevsens Barndommens Gade. I 1947 var Sonja Hauberg medarrangør af en forfatterkongres i Helsingfors med sovjetiske og nordiske kolleger. På rejsen blev hun smittet med tyfus og døde kort efter hjemkomsten. Hun efterlod sig romanen April, der blev udgivet posthumt i 1961.

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre