"Sult" (1890) repræsenterer med sine flakkende glimt fra sjælelivets dyb et afgørende brud med naturalismen og den borgerlige roman. Den handler om en sultende kunstner, der driver rundt i Kristiania, men dens ærinde er ikke at sætte fokus på materiel elendighed, men på et sind, der bevæger sig mellem eksistentielt sammenbrud, trodsig livsvilje og blomstrende fantasiliv.
