Sulpicia er den eneste romerske kvindelige digter fra klassisk tid, der er bevaret hele digte af. Hendes digte er kærlighedselegier fra sidste tredjedel af 1. årh. f.v.t., kejser Augustus’ tid. Måske. Man kender kun til Sulpicias mulige eksistens igennem digtene, og de er bevaret i et appendiks til den mandlige digter Tibuls værk. Ifølge den gængse teori, var Sulpicia en ung kvinde fra en rig patricierslægt med nære forbindelser til kejseren og til alle den romerske guldalders berømte digtere.

I SULPICIA – EN ROMERSK DIGTER oversætter Harald Voetmann de bevarede digte, der tilskrives Sulpicia, og forsøger i sine kommentarer at åbne veje for læsningen, bl.a. at se hendes digte som udtryk for forskellige tilgange til at give plads i kærlighedselegien til en særegen kvindelig stemme. Mange af vejene er blindgyder, for Sulpicias digte fører nemt læseren ud i et vildnis af gætværk og spekulationer. Men alt i alt giver digtene og læsningerne en tilgang til de måder, man kunne - og ikke kunne - være kvinde på i et mandsdomineret samfund som det romerske.

  • Antal sider120
  • Højde230 mm
  • Bredde158 mm
  • Dybde9 mm
  • Vægt243 g
  • FormatHæftet
  • ISBN9788702215281
  • Udgave1
  • Udgivelsesdato04.10.2016
PRIS199,95 kr.

Find den hos

Forfatter

Harald Voetmann

Harald Voetmann, født 1978, er uddannet på Forfatterskolen 1997-99. Han har taget grunduddannelsen i latin på Københavns Universitet 2003-2006, og netop interessen for antikkens tankegods i kollision med nutidens rationalitet er karakteristisk for Harald Voetmanns bøger.

Harald Voetmann debuterede i 2000 som forfatter med kortprosasamlingen KAPRICER. Sit kunstneriske gennembrud fik han med novellesamlingen TEUTOBURGER fra 2005. I 2010 udgav Harald Voetmann sin første roman, VÅGEN, der handler om den romerske naturhistoriker Plineus den Ældre. VÅGEN blev både nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris og Montanas Litteraturpris. Bogen var desuden den første i Harald Voetmanns trilogi af selvstændige historiske romaner, der i øvrigt tæller Tycho Brahe-fortællingen ALT UNDER MÅNEN fra 2014 og SYNER OG FRISTELSER fra 2015.

I 2016 var Harald Voetmann aktuel med digtsamlingen SULPICIA – EN ROMERSK DIGTER, hvori han oversatte de bevarede digte, der tilskrives Sulpicia, den eneste romerske kvindelige digter fra klassisk tid, der er bevaret hele digte af. I 2018 udkom AMDUAT. EN ILTMASKINE, der er en sammenskrivning af to fortællinger, hvor den ene handler om den ægyptiske solguds rejse gennem dødsriget om natten, mens den anden er om en mand, som dør af en lungebetændelse på Holbæk Sygehus. Bogen er skrevet i hånden af Harald Voetmann.

I juni 2020 er han klar med H.C. ANDERSENS QUARANTAINE-DAGBOG, hvori Danmark faar sin høiest elskede Digtersøn tilbage for en kort Bemærkning i Nødens Stund.

Fotograf: Robin Skjoldborg, 2017

Bøger af samme forfatter

Bøger i samme genre